Juno-sonden teaserbillede

Nu ankommer Juno-sonden til Jupiter

Efter en 2,8 milliarder kilometer lang rejse ankommer sonden Juno nu til Solsystemets største planet, Jupiter. Den lille sonde er propfyldt med avanceret udstyr og skal som den første se, hvad der skjuler sig under planetens gådefulde skydække.

20. juni 2016 af Karen Grubbe & Mikkel Meister

Med en hastighed på 250.000 kilometer i timen har NASA's rumsonde Juno i løbet af de seneste fem år tilbagelagt knap tre milliarder kilometer og er nu nået frem til gasgiganten Jupiter.

Her skal sonden foretage det til dato grundigste nærstudium af Solsystemets største planet og endelig løfte sløret for, hvad der gemmer sig neden under planetens tykke, stribede skydække.

Ni instrumenter går på opdagelse

Spækket med avancerede instrumenter skal Juno-sonden i løbet af 20 måneder slå 32 fulde omgange om Jupiter. Undervejs skal den agere chefefterforsker og blandt andet løse mysteriet om, hvordan planeten er opbygget fra yderst til inderst.

Til den opgave er den knap fire tons tunge Juno udstyret med ni primære måleinstrumenter, som blandt andet tæller en tyngdekraftmåler, et vidvinkelkamera, to plasmadetektorer og et magnetometer.

Giver præcist billede af planetens indre

Instrumenterne er hver især skræddersyede til at undersøge specifikke aspekter af Jupiter som atmosfærens sammensætning, strukturen af magnetfeltet og tyngdefeltet, samt polarlyset.

Til sammen kan de meget detaljerede oplysninger give astronomerne et præcist billede af blandt andet planetens indre, som ikke er synlig med et kamera.

Klik dig igennem Juno, og bliv klogere på dens supersanser.

Få alle detaljer om NASA's rumsonde i vores store artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: