Starshade 2 2014/12

Rumblomst finder fjerne planeter

En skygge for stjernerne gør fjerne planeter synlige for astronomerne.

23. juli 2014 af Karen Grubbe

I jagten på planeter uden for Solsystemet foreslår NASA nu et ambitiøst projekt: Starshade – en gigantisk solsikke i rummet. Stjerneskyggen skal blokere for stjerners blændende lys, som ofte overstråler planeter i kredsløb om stjernen.

Sammen med et rumteleskop gør skyggen det muligt for teleskopet at observere planeter, som kredser om fjerne stjerner, direkte.

"Blomsterblade" skal skygge for stjerners lys

Hemmeligheden bag stjerneskyggen, som udfoldet har en diameter på 34 meter, er dens “blomsterblade”. Bladenes kanter er specialdesignet til at reducere lysets bøjning. Det betyder, at skyggen er meget mørk og derfor er perfekt til at observere planeter fra.

Stjerneskyggen positionerer sig selv i rummet og kan enten sendes op sammen med et teleskop eller alene. Astronomerne bag projektet forestiller sig, at Starshade for eksempel kan anvendes sammen med James Webb-teleskopet, som efter planen bliver sendt ud i rummet i 2018.

Stjerneskyggen vil ifølge forskerne bag gøre det muligt for teleskoper at se og tage billeder af planeter, som er på størrelse med Jorden og befinder sig mange lysår væk.

Se Starshade i aktion

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: