NASA sun_01

Solen går amok

NASA’s solkikkert Atmospheric Imaging Assembly stirrer uafbrudt på Solen. Instrumentets fire teleskoper har til sammen taget over 100 millioner billeder af alt fra solpletter til store soludbrud.

26. januar 2015 af Carsten Nymann

Rumorganisationen NASA’s solobservatorium hænger i kredsløb 35.000 kilometer over Jorden og bedriver en gerning, som ville give de flest af os hovedpine.

Lige siden opsendelsen i 2010 har instrumenterne på satellitten Solar Dynamics Observatory nemlig stirret uafbrudt på Solen.

Kronjuvelen blandt instrumenterne er "Atmospheric Imaging Assembly (AIA)", som har skudt over 100 millioner billeder af Solen.

AIA anvender fire teleskoper, som hver 12. sekund samarbejder om at skyde otte billeder af Solen ved 10 forskellige bølgelængder.

Solen i ultrahøj opløsning

Den høje frekvens gør det muligt for astofysikerne at observere begivenheder dybt inde i Solens korona i absolut højeste opløsning.

Koronaen er det yderste lag af Solens atmosfære og består blandt andet af plasma (ioniserede gasser), som Solen udsender.

Koronaen ser ud til at ligge tæt rundt om Solen, men den rækker millioner af kilometer ud i rummet.

Galleri med de bedste billeder af Solen

Fordi selve Solen udsender så meget lys, kan koronaen kun ses fra Jorden under solformørkelser.

AIA’s teleskoper er dog i stand til at fotografere Solen i detaljer til en hver tid fra sin position højt oppe over jordoverfladen.

I galleriet herover har NASA udvalgt en lille serie af nogle af de mest opsigtsvækkende billeder af Solen.

Solen eksploderer og skaber nordlys

Du kan læse mere om vores fascinerende stjerne - og hvordan den står bag fx nordlys - i artiklerne herunder:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: