© Shutterstock

Amerikanske myndigheder varsler solformørkelses-kaos

Flere millioner mennesker har sat kursen mod den sjældne totale solformørkelse i USA d. 21. august, og nu advarer de amerikanske myndighederne om evakueringslignende tilstande, mens hotellerne melder udsolgt på stribe eller sælger overnatninger til 5-dobbelte priser.

13. juli 2017 af Jakob Priess

Rejsefeberen har for alvor ramt USA op til den totale solformørkelse d. 21. august.

Millioner ventes at valfarte til det 113 km brede bælte på tværs af landet, hvor solformørkelsen vil være total, og det får nu de amerikanske myndigheder til at varsle evakueringslignende tilstande.

Totalkaos venter

Ifølge space.com bor 12 millioner mennesker i den totale solformørkelses bane hen over USA. Yderligere 25 millioner amerikanere bor inden for en times kørsel.

Dertil kommer et ukendt milliontal af turister fra hele verden, som vil strømme til staterne for at opleve den første totale solformørkelse i USA siden 1918.

Og det er garanti for kaos.

"Politi og myndigheder forventer samme mængde trafik, som når der gennemføres evakueringer i forbindelse med en orkan," fortæller professor Mike Reynolds fra Florida State College til space.com.

Den totale solformørkelses bane

Ågerpriser på hotelværelser

Fra staten Oregon i nordvest til Charleston i øst melder hotellerne om alt udsolgt.

De få ledige hotelværelser eller private indkvarteringer i solformørkelsens bane går nu for priser på 4-5 gange over normal hotel-tarif.

Men vil du under ingen omstændigheder gå glip af naturens største show, og vil du ikke betale 5-dobbelt for denne oplevelse for livet, så er der en eminent udvej.

Illustreret Videnskab har stadig enkelte pladser tilbage på vores 6-dages læserrejse til den totale solformørkelse i USA.

>> REJS MED ILLUSTRERET VIDENSKAB: Få dit livs oplevelse, når Solen går i sort over Sydstaterne

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: