Solformørkelse:
Solformørkelse:

B-57 skal jage Månens skygge tværs over USA

© Shutterstock

NASA vil jage solformørkelsen med jetfly

Rumgiganten bruger muligheden til at lære mere om Solens korona. Illustreret Videnskab livestreamer hele begivenheden på Facebook.

17. august 2017 af Michael Friislund

Millioner af amerikanere er ved at forberede sig på, at Månen den 21. august vil få Solen til at gå totalt i sort. I løbet af fire timer vil en 100 km bred skygge bevæge sig fra den amerikanske vestkyst og østover.

NASA ønsker at sidde på første parket på hele turen, og sender derfor to jetfly på vingerne, som skal flyve tværs over USA i Månens skygge.

Pensionerede bombefly på Månejagt

De to fly, som NASA har sendt på opgaven, er de tidligere overvågningsfly WB-57F, en opgraderet version af de gamle B-57, der blandt andet blev brugt hyppigt under Vietnamkrigen.

I 1983 sendte militæret de sidste B-57 på pension, og NASA besidder i dag de eneste B-57 på vingerne. NASA har siden opgraderet flyene med sofistikeret måleudstyr, teleskop og udstyr til billedbehandling.

Skal studere Solens atmosfære

En solformørkelse er en unik mulighed for at nærstudere Solen. Flyenes hovedfokus vil være Solens korona, den yderste del af atmosfæren, som normalt er gemt af det skarpe lys fra Solens overflade.

Koronaen fascinerer blandt andet forskerne ved at være flere millioner grader varm, i modsætning til overfladen, som er knap 6.000 grader varm.

Se solformørkelsen direkte på Facebook

Hvis du ikke er så heldig at befinde dig i USA på mandag, kan du følge solformørkelsen sammen med os på Illustreret Videnskab. I år livestreamer vi fra USA, og det er muligt at følge med fra kl. 20.00 dansk tid på vores Facebook side.

Du kan også følge med live på DR2 fra kl. 18:30, hvor du blandt andet kan møde nogle af Illustreret Videnskabs læsere, som er rejst over for at opleve solformørkelsen.


Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: