Vores stjerne spyer en strøm af ladede partikler ud mod Solsystemets planeter.

© SOLAR DYNAMICS OBSERVATORY, NASA.

Soludbrud får hele Solsystemet til at gløde

Solen udsender konstant elektrisk ladede partikler, som i mødet med molekyler i planeternes atmosfære skaber et spektakulært lysshow: polarlys.

4. februar 2018 af Malene Breusch Hansen

Solen afgiver konstant en strøm af tynd gas med solvinden. Når Solen er særligt aktiv, frigives gassen i enorme bobler, såkaldte koronale masseudkastninger, eller i soludbrud, som er kraftige eksplosioner i den øvre atmosfære.

Gassen er fyldt med elektrisk ladede partikler som brintkerner og elektroner, der bevæger sig ud gennem Solsystemet med overlydshastighed.

Jorden

Energirige partikler tænder nordlys.

© BEN PIPE PHOTOGRAPHY/SPL

Jordens magnetfelt leder partikler fra Solen til polerne. Her tilføjer partiklerne mere energi til atmosfærens molekyler, så de lyser som nord- eller sydlys. 

Når Solen udsender en stor mængde partikler, er lyset ekstra kraftigt og strækker sig længere væk fra polerne.

Jupiter

Vulkansk måne forstærker nordlys.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

© NASA, ESA, AND J. NICHOLS (UNIVERSITY OF LEICESTER)

Polarlyset på Jupiter er påvirket af vulkansk aktivitet på planetens måne Io. 

Partikler fra udbrud bliver fanget af planetens magnetfelt og reagerer med molekyler i atmosfæren. 

Jupiter har Solsystemets kraftigste nordlys, som opstår på en helt særlig måde. 

Mars

Polarlys spreder sig ud over planeten.

© NASA/GSFC/UNIV. OF COLORADO

På vores naboplanet opstår polarlys ikke kun ved polerne – planeten har ikke noget stærkt magnetfelt til at føre partiklerne. 

I stedet breder solpartiklerne sig ud i atmosfæren. I princippet kan Mars’ polarlys dække hele planetens atmosfære.

Uranus

Hældning forskyder lyspletter.

På Solsystemets tredjestørste planet opstår polarlyset langt fra planetens geografiske nord- og sydpol. 

Det skyldes, at Uranus’ magnetfelt hælder 59 grader i forhold til omdrejningsaksen. Forskere mener, at skævheden skyldes et sammenstød med en anden planet.

Saturn

Polerne gløder i flere dage.

© NASA/JPL/UNIVERSITY OF ARIZONA/ STSCI/ESA/NASA

Ringplaneten Saturns magnetfelt leder Solens partikler til polerne, hvor cirkelformet polarlys opstår.

Når Solen er særligt aktiv, oplyser kraftigt polarlys planeten i flere dage – på Jorden varer det stærke lysshow kun få minutter.

© NASA/JPL/UNIVERSITY OF ARIZONA/ STSCI/ESA/NASA

Rumsonden Cassini har filmet polarlys over den karakteristiske sekskantede sky på Saturns nordpol.

Forskerne opdagede, at polarlyset meget atypisk også bliver skabt i pletter inden for cirklen, tættere omkring polen. 

Lyset kan skyldes en magnetisk forbindelse mellem Saturn og planetens måner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.