Sønderrevet måne gav Saturn dens karakteristiske ringe

Saturns ringe såvel som planetens indre måner består næsten udelukkende af is, og det har hidtil været lidt af et mysterium. De små himmellegemer i det ydre ­Solsystem består nemlig typisk af en blanding af klippe og is.

Nu har den amerikanske astronom Robin Canup måske fundet forklaringen. Ved hjælp af computer­simuleringer har han nemlig vist, at Saturns ringe og små ismåner meget vel kan være skabt, da en stor måne kom for tæt på planeten og blev revet i stykker af tidevandskræfter.

Forskeren regnede på, hvad der ville ske, hvis en måne på størrelse med ­Saturns største måne, Titan, med en kerne af jern og siliciumforbindelser og med en stor kappe af is kom for tæt på planeten tidligt i vores solsystems historie.

Beregninger viser, at månens ydre islag ville blive revet af under påvirkningen af de voldsomme tidevandskræfter fra den store planet. Ifølge modellen er månens kerne og noget af isen faldet ind mod Saturn, mens en del af de tilbageværende kilometerstore ­isklumper har dannet de ­bemærkelsesværdige ringsystemer såvel som nogle af de mange mindre måner, der kredser om gaskæmpen Saturn i dag.

Andre forskere har fundet teorien meget plausibel, og måske bliver den bekræftet, når NASA’s rumsonde Cassini lægger ruten ganske tæt forbi ringene i 2017. De detaljerede målinger fra Cassini kan hjælpe forskerne med at fastslå ringenes masse og alder, og det kan blive afgjort, om ringene vitterligt er 4,5 milliarder år gamle, som Robin Canups model peger på.

1. En stor ismåne (a) på størrelse med månen Titan kommer på et tidspunkt for tæt på Saturn (b) og begynder at gå i stykker.

2. Månens kappe af is rives af, og månen går i opløsning. Store dele af den ender som en del af Saturn. Resten bliver i kredsløb.

Saturn (1), Mimas (2), Enceladus (3) og Tethys (4).

3. Saturns system, som det ser ud i dag. Resterne af ismånen er en del af Saturn, men har også dannet tre større måner, ringene og en hel del meget små måner.