Venus Planet
© Shutterstock

Venus: Solsystemets varmeste planet

Vidste du, at planeten Venus er den varmeste planet i vores solsystem, og at et døgn på Venus er længere end et år? Læs flere fakta om Venus her.

1. maj 2014 af Lone Djernis Olsen & Nanna Vium

Planeten Venus

Planeten Venus kaldes nogen gange Jordens søsterplanet, men ligheden gælder kun planeternes størrelse og masse. På overfladen af Venus er der som i en bagende varm trykkoger.

Venus er en klippeplanet, så den har en fast overflade ligesom Jorden. Venus temperatur på overfladen ligger i gennemsnit på omkring 460 grader, og det gør planeten til Solsystemets varmeste planet. 

Atmosfæren på Venus

Varmen kommer fra Solen og holdes fast på planeten af en meget tyk atmosfære. Atmosfæren på Venus består af 96% kuldioxid, og derfor har Venus en meget høj drivhuseffekt. 

Venus har ikke nogen måner. Til gengæld findes der mere end 1.000 vulkaner med en diameter på over 20 km. En af Jordens største vulkaner, Mauana Loa, har til sammenligning en diameter på 3-5 km. 

På Venus er der tryk som på havets bund

Venus’ tykke atmosfære betyder, at trykket på overfladen af planeten er 92 gange højere end ved Jordens overflade. Det svarer til det tryk, man finder 900 meter under havets overflade på Jorden.

Øverst i Venus’ atmosfære ligger et lag af svovlsyreskyer, som indhyller planeten og gør det umuligt at se overfladen udefra uden brug af radar.

Hvorfor roterer Venus så langsomt?

Venus er den eneste planet i Solsystemet, hvis døgn er længere end dens år. Et døgn på Venus, dvs. tiden det tager Venus at dreje om sin egen akse, svarer til 243 døgn på Jorden. Hvorimod et år på Venus, dvs. tiden det tager Venus at kredse en gang rundt om Solen, svarer til 225 døgn på Jorden.

Som om det ikke er nok, roterer Venus baglæns, idet den bevæger sig om sin egen akse i modsat retning af bevægelsen om Solen.

Venus planeten

Venus diameter er 12,104 km, hvor Jordens diameter til sammenligning er 12,742 km

Forklaringen skal sandsynligvis findes i de enorme sammenstød, som Venus i lighed med Jorden og alle de andre planeter var udsat for, da Solsystemet var ungt. Dengang bestod det af langt flere planeter, som hyppigt stødte ind i hinanden.

Sandsynligvis har Venus oprindeligt roteret nogenlunde som Jorden, inden et gigantisk sammenstød med en anden planet bremsede rotationen

Sonder kan ikke holde til miljø på Venus

Rumsonder har besøgt planeten Venus lige siden rumalderens begyndelse. Faktisk var Venus den første planet, der blev besøgt af en sonde. Allerede i 1961 sendte russerne en sonde mod Venus, men det blev amerikanske Mariner 2, som udførte de første målinger.

Der er dog store udfordringer forbundet med at nærme sig Venus. Sollyset er næsten dobbelt så stærkt som på Jorden, og det er derfor nødvendigt at afkøle rumsonden, da dens instrumenter ellers bliver ødelagt af varmen.

Problemerne er selvsagt endnu større, når astronomer vil landsætte deres instrumenter på overfladen. 

Atmosfæren er tæt og fuld af kuldioxid, og kombinationen skaber en drivhuseffekt, som kan bringe overfladens temperatur op på 480 grader celsius. Hertil kommer, at trykket er 90 gange så stort som på Jordens overflade. Set i det lys, er det en stor bedrift at få et landingsfartøj til at virke i bare en time på Venus.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

Venus planeten

Venus overflade er blevet kortlagt med radar fra sonder i kredsløb om den. Overfladen består af et tørt ørkenlandskab med skarpe klipper. Indimellem bliver overfladen fornyet af lava fra vulkanudbrud.

© Shutterstock

Sonder i kredsløb kortlægger Venus

Udfordringerne er imidlertid ved at blive overvundet. I dag kan astronomer studere overfladen på Venus uden at lande. 

Der er skabt nogle imponerende gode kort ved hjælp af radar, og en rumsonde som Venus Express, der i øjeblikket kredser om planeten, kan til en vis grad “se” overfladen ved at observere i særlige bølgelængder. 

Venus overfladen består af et tørt ørkenlandskab med skarpe klipper. Indimellem bliver overfladen fornyet af lava fra vulkanudbrud.

Det næste skridt bliver sandsynligvis at lade balloner drive rundt i det tætte skylag, der ligger omkring Venus. På den måde kan forskere undersøge en teori om, at der findes mikroorganismer i skylaget, hvor temperaturen er langt lavere end på overfladen. 

Merkur, Venus, Jorden

Selvom planeten Venus kaldes Jordens søsterplanet, gælder ligheden kun planeternes størrelse og masse. 

Liv på venus

Den høje gennemsnitstemperatur på 460 grader gør det usandsynligt, at der findes liv (som vi kender det) på Venus. Men går vi et par milliarder år tilbage i tiden, var Venus sandsynligvis en beboelig planet med milde temperaturer, lune vindstrøg og skvulpende havvand, som vi kender det på Jorden i dag.

Det mener en gruppe forskere fra blandt andet Planetary Science Institute i Tucson. Ved hjælp af en række nye computersimulerede klimamodeller, der hver især tager forbehold for forskellige faktorer - som dagslænge og solenergi - har de fundet frem til, at Venus sandsynligvis var beboelig indtil for tre milliarder år siden.

Og den opfattelse er dette forskerhold ikke ene om. I årevis har forskere antydet, at planeten gemmer på en mere venligsindet fortid, da den blandt andet ligner Jorden i størrelse og består af stort set det samme klippemateriale.

Der er dog et forbehold: De nye klimamodeller tager nemlig udgangspunkt i, at Venus drejede med samme hastighed som i dag – og det mangler der stadig bevis for.

Fakta om Venus

Radius: 6052 km (0,95 af Jorden) Antal måner: 0 Afstand til Solen: 108 millioner km Venus’ temperatur: 460 °C (gns.)

Fordyb dig i hver eneste detalje af vores fantastiske univers med et abonnement på Illustreret Videnskab

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.