Astronomer opdager sort hul på afveje

1. september 2009

Normalt hører der en galakse til et sort hul, men nu har astronomer for første gang fundet et hjemløst hul. Det kan rokke ved teorien om, at dannelsen af galakser og sorte huller er tæt forbundne. De sorte huller, man hidtil har fundet, ligger midt i galakser, som de suger gas og stjerner fra. Men det hjemløse sorte hul har tilsyneladende kun en mindre gassky at tære på. Nu spekulerer astronomer på, om det sorte hul i virkeligheden har en værtsgalakse, som de ikke kan se, fordi den er mere lyssvag end en normal galakse. Det kan også tænkes, at der i virkeligheden findes masser af sorte huller uden galakser, og at disse sorte huller ligger ved galakser af mørkt stof, som ikke udsender lys og derfor ikke kan ses.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: