Sort hul laver musik
Sort hul

Når sorte huller støder sammen frigiver de tyngdebølger, som forskerne kan lave om til lyd.

© NASA

Forskere forvandler sort hul til klaver

Drop guitaren. Hvis du virkelig vil imponere vennerne, så giv et nummer på et sort hul. En gruppe amerikanske fysikere og musikforskere har udviklet et helt nyt instrument baseret på tonerne fra universets mest massive objekter.

3. april 2018 af Christian Juul

Et sort hul er normalt helt stille. Men hvis det kolliderer med et andet sort hul, udsender det såkaldte tyngdebølger.

Tyngdebølger blev for første gang målt i 2015 – og de kosmiske krusninger viste sig at have samme frekvens som de lyde, det menneskelige øre kan opfatte.

Du kan høre lyden af to sorte huller, der støder sammen her:

Sort hul bliver til instrument

Den opsigtsvækkende opdagelse fik forskeren Mark Ballora og hans kolleger til at udvikle et digitalt klaver, der gør det muligt at spille musik med tonerne fra et sort hul.

De brugte målinger af tyngdebølger og teoretiske beregninger til at udregne lyden af 88 forskellige toner fra sorte huller – og fordelte derefter tonerne på klaverets tangenter.

Formålet med projektet er bl.a. at øge forståelsen af tyngdebølger – deres fysiske egenskaber kan nemmere udtrykkes ved hjælp af lyd end billeder.

Big Bang og havet spiller også musik

Tonerne fra sorte huller er blot det seneste projekt for Mark Ballora.

Han har tidligere skabt musik ud fra videnskabelige målinger af havtemperaturer, dyrs vandringer og baggrundsstråling fra big bang.

Du kan høre lyden af big bang’s stråling her:

Tyngdebølger løser universets gåder

Tyngdebølger afslører utrolige detaljer fra universets mest voldsomme begivenheder – og de kan snart løse fysikkens største gåder om mørk energi og big bang. 

Læs alt om tyngdebølgernes hemmeligheder i næste nummer af Illustreret Videnskab, og få samtidig et sæt lækre bluetooth hovedtelefoner med i købet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.