Astronomer må omskrive stjernernes livshistorie

Stjerner lever ikke livet, som de burde. Observationer ændrer hele tiden astronomernes billede af et stjerneliv, og nu har et nyt forskningsresultat givet vind i sejlene til en gammel teori om, at Solen har en forsvunden tvilling.

12. juni 2018 af Martin Bernth

I takt med at vores teleskoper bliver mere fint­fø­len­de, får astronomer stadigt større ind­sigt i de glødende kugler af gas, der lyser universet op.

Men nye observationer har også gjort det klart, at ikke alle stjerner lever livet, som astronomiens lærebøger foreskriver.

Alle stjerner fødes i par

I 2017 fremsatte de to astrofysikere Sarah Sadavoy og Steven Stahler fx en radikal hypotese om, at alle universets stjerner fødes i par.

Forskerne havde nærstuderet stjernedannelsen i den såkaldte Perseus-sky, der befinder sig i stjernebilledet af samme navn.

I skyen fandt de mange såkaldte binære stjernesystemer, hvor to stjerner er i kredsløb omkring et fælles tyngdepunkt og en stor del af dem var helt nyfødte.

Da de forsøgte at opstille en statistisk model, der passede med deres fund, var den eneste forklaring, at alle stjerner i universet fødes som binære stjerner, men senere i livet kan blive skilt ad af udefrakommende kræfter.

Solen har måske en hemmelig tviling

Konklusionen har givet ny vind i sejlene til en gammel teori om, at vores egen stjerne har en uopdaget makker, der befinder sig i et kredsløb uden for Solsystemet.

Læs mere om Solens forsvundne tvilling, den mystiske zombie-stjerne og andre af astronomernes nyeste forbløffende opdagelser i vores store artikel om stjernernes forunderlige liv i Illustreret Videnskab nr. 11.

Kig selv med

Hvis du har fået blod på tanden og selv vil give dig i kast med stjernekiggeriet, kan du nu erhverve dig den ultimative startpakke:

  • En kraftig håndkikkert til at gå på opdagelse i Solsystemet.
  • En guide til stjernehimlen i 2018, så du ved, hvor du skal kigge hvornår.
  • To numre af Illustreret Videnskab som ruster dig til, hvad du skal holde øje med.

Du kan evt. pege kikkerten mod stjernebilledet Svanen, hvor to stjerner støder sammen og eksploderer i en rød nova omkring år 2022 – et fænomen du kan se med kikkerten fra Mitilux.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.