Første billeder af unge stjerner i aktion

1. september 2009

For første gang er det lykkedes at filme en stjernes udvikling. Normalt foregår udviklingen af en stjerne over mange millioner år, så vi ikke inden for et menneskets levetid kan se nogen forandring. Men for visse meget unge stjerner sker udviklingen så hurtigt, at man direkte kan se ændringer inden for nogle få måneder. De nye film er taget af Hubble-teleskopet, som har holdt øje med en enorm gassky i stjernebilledet Tyren 450 lysår borte, hvor nye stjerner hele tiden dannes. Hubble har fotograferet to stjerner, som begge menes at være under én million år gamle. Stjernerne er dobbeltstjerner, og ved den ene – med navnet XZ Tauri – ses store bobler af gas. Gasboblerne dannes, fordi stjernen slynger overskydende gas og støv væk. Gassen blæses ud med 500.000 km/t., så selv om udbruddet er mindre end 30 år gammelt, er de fjerneste bobler allerede næsten 100 milliarder kilometer væk fra stjernen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: