Hvad sker der, når to stjerner kolliderer?

1. september 2009

Engang mente man, at sammenstød mellem stjerner var uhyre sjældne, men det ved vi nu er forkert. I galaksecentre og kugleformede stjernehobe, hvor stjernetætheden er meget stor, er der ofte sammenstød. Halvdelen af alle stjerner i en kuglehob har undergået sammenstød, og det skønnes, at der i hele universet sker en kollision hvert tiende sekund.

Der er flere muligheder for stjernekollisioner. Hvis to almindelige stjerner som Solen støder sammen, bliver resultatet en enkelt, meget større og varmere stjerne.

Mere interessant er dog et sammenstød mellem en hvid dværg og en almindelig stjerne. Hvide dværgstjerner er på størrelse med Jorden og har en enorm massefylde på omkring et ton pr. cm3. Når en hvid dværg møder en almindelig stjerne, er det som når en kanonkugle ryger gennem luften. Den hvide dværgs massefylde er en million gange større end den almindelige stjerne, og derfor lider den ingen overlast. Til gengæld bliver den almindelige stjerne totalt ødelagt.

En tredje mulighed er et sammenstød mellem en hvid dværg og en rød kæmpestjerne. En rød kæmpestjerne er tusinder af gange større end Solen, men består mest af tynd atmosfære. Ved kollision med en hvid dværg vil den hvide dværg skrælle hele kæmpestjernens atmosfære bort, således at den lille kerne, som selv er en hvid dværg, blotlægges.

Læs mere om hvordan stjerner opstår.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: