NASA fejrer gigantisk eksplosion

30 år efter de opdagede den, imponerer en gigantisk supernova stadig forskerne. NASA har derfor valgt at fejre eksplosionen med animationer, videoer og billeder.

2. marts 2017 af Babak Arvanaghi

Den 24. februar 1987 opdagede en teleskop-operatør et mystisk objekt på himlen: Et vanvittigt kraftigt lys i en fjern galakse, der lyste med en kraft på over 100 millioner gange Solens.

Operatøren havde opdaget en supernova – den gigantiske eksplosion der opstår, når en stjerne dør.

Siden da har astronomer verden over haft teleskoperne peget mod resterne af stjernen. Og især efter Hubble-teleskopet blev opsendt i 1990, kunne fænomenet nærstuderes.

NASA fejrer fødselsdag

30 år senere bliver supernovaen stadig observeret, og den skinner stadig klart og fodrer forskerne med data om stjernedød og stjernefødsler.

Derfor har NASA valgt at markere jubilæet ved at frigive en række observationer af supernovaen, som forskerne har gjort siden da.

SN 1987A

I midten af billedet kan du se supernovaen som klare ringe.

Supernovaen med navnet SN 1987A, er ifølge NASA den nærmeste supernova, der er blevet observeret i mindst 400 år.

En timelapse over 22 år.


Er der et sort hul?

Den store ring der i dag er tilbage, består af støv, som bliver oplyst af den ultraviolette stråling, der blev afgivet ved eksplosionen. Selve stjernen blev delt i to stykker, som farer i hver sin retning gennem rummet med 32 mio. km/t.

SN1987A

Billedet er sammensat af observationer fra tre teleskoper.

Astronomerne mener, at der må være opstået et sort hul eller en supertung neutronstjerne, der hvor eksplosionen opstod.

Men vores teknologi er endnu ikke god nok til at bevise deres tese.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: