Stjerneskud på nattehimmel

Stjerneskud - din guide til årets flotteste meteorsværme

Elsker du stjerneskud, og nyder du at tilbringe den halve nat på ryggen på en eng med øjnene rettet mod det astronomiske lysshow, så er her din ultimative guide til årets bedste oplevelser af stjerneskud - samlet i én lækker guide, lige til at bookmarke eller printe ud.

9. november 2017 af Jakob Priess

Fra Geminidernes overvældende kaskader af stjerneskud til Tauridernes endeløst lange farvestrålende haler og Perseidernes publikumsvenlige sensommer-show.

Stjerneskud er fantastiske, og oplevelsen af at stå med tilbageholdt åndedræt og følge en meteor, mens den brænder op i Jordens atmosfære, er noget helt enestående - omgærdet af mystik, håb og en gribende følelse af at være en lille brik i et uendeligt stort univers.

Kan du nikke genkendende til glæden ved at ligge på ryggen en august-nat og lade dig overvælde af stjerneskud efter stjerneskud, så er denne Stjerneskud-kalender lige præcis til dig.

Gå aldrig glip af de vigtigste videnskabelige nyheder - få Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV direkte i din mailboks

På denne side finder du - altid opdateret - din guide til årets største oplevelser med stjerneskud. Helt ned til den nøjagtige dato, der er størst chance for at se flest stjerneskud.

Lige til at printe ud eller bookmarke, så du altid kan komme tilbage.

God fornøjelse - vi ses derude!


Stjerneskud-kalender 2017


Tauriderne / Nordlige

Periode: 20. oktober - 10. december

Maximum: 12. - 14. november

Intensitet: 5-15 stjerneskud i timen

De nordlige Taurider er som de sydlige Taurider kendetegnet ved meget lysstærke stjerneskud med lange haler og lang levetid. Udspringet er som udgangspunkt stjernebilledet Tyren, men stjerneskuddene kommer fra mange forskellige punkter, så hold øje med hele himmelbuen.

Tauriderne er en af de meteorsværme, der indeholder de største meteorer og derfor skaber flest meteoritter.

Skabt af: Kometen Encke


Leoniderne

Periode: 6. november - 30. november

Maximum: 17. november

Intensitet: 15 stjerneskud i timen

Leoniderne har potentialet til at skabe et af de absolut største shows på nattehimlen, og meteorsværmen har nogle år leveret op mod 50.000 stjerneskud i timen. Desværre forventes næste meteorstorm af den styrke først at indtræffe i år 2099.

Normalt ligger intensiteten på 12-20 stjerneskud i timen, og langt de fleste har udspring i stjernebilledet Løven.

Skabt af: Kometen Temple-Tuttle


Geminiderne

Periode: 4. december - 17. december

Maximum: 14. december

Intensitet: 120 stjerneskud i timen

Årets kraftigste og mest intense meteorsværm er Geminiderne, som samtidig er en af de få meteorsværme, der giver flest stjerneskud i timerne før midnat.

Meteorerne fra Geminiderne er meget små og trænger ind i Jordens atmosfære omtrent fra stjernebilledet Tvillingerne med en relativt lav hastighed.

Derfor lyser stjerneskuddene herfra ofte kraftigt men i kortere tid og med mindre haler. Til gengæld bliver antallet af stjerneskud flere og flere år efter år.

Kombinationen af mange og meget lysstærke stjerneskud gør Geminiderne til enhver stjernekiggers yndlings-sværm.

Skabt af: Asteroiden 3200 Phaeton


Ursiderne

Periode: 17. december - 26. december

Maximum: 22. december

Intensitet: 10-15 stjerneskud i timen

Ursiderne bliver ofte lidt glemt, fordi meteorsværmen dels falder næsten sammen med julen, og dels fordi det nu engang er ret svært at overtage scenen efter Geminiderne.

Men de, der bevæger sig udenfor i de tidlige morgentimer på selve dagen for sværmens maksimale intensitet, bliver belønnet med 15 og ofte op til 20 stjerneskud i timen - hvis vejret altså arter sig.

Ursiderne er leverandør af nogle af de mindre lysstærke stjerneskud med forholdsvis korte haler, og deres udspring er lidt over det hele. Derfor kan skyet vejr hurtigt tage toppen af oplevelsen.

Skabt af: Kometen 8P/Tuttle


Stjerneskud-kalender 2018


Bootiderne

Periode: 28. december 2017 - 12. januar 2018

Maximum: 3. januar

Intensitet: 110 stjerneskud i timen

Bootiderne har faktisk potentialet til at blive årets største og mest spektakulære oplevelse af stjerneskud, men odds synes bare altid at være imod Bootiderne.

For det første er topper Bootiderne over en meget kort periode - ned til 6 timer på selve dagen for maksimum intensitet. Og for det andet er vejret stort set altid noget skyet skidt tidligt i januar.

Men rammer du højintensitets-perioden ud på de sene nattetimer natten til 3. januar, og holder skyerne sig i ave, så er der jackpot med op til 110 stjerneskud varierende fra små korte lyssvage glimt til enormt lysstærke ildkugler med kæmpehaler på tværs af himmelbuen.

Bootiderne har deres udspring i stjernebilledet Bjørnevogteren, "Bootes" på engelsk, og for de af os, som ikke lige har en fast pejling på Bjørnevogteren, så findes den ved at fange Karlsvognen og følge dens "håndtag" i lige linje til den klart lysende røde kæmpestjerne Arcturus.

Arcturus markerer bunden af Bjørnevogteren, som strækker sig derfra og op mod Karlsvognens "håndtag".

Skabt af: Asteroiden 2003 EH1

Stjernebilledet Bjørnevogteren

Sådan finder du Bjørnevogteren, "Bootes", ved at tage udgangspunkt i Karlsvognen, "Big Dipper".

© Astronomy Trek

Lyriderne

Periode: 14. april - 30. april

Maximum: 20. - 24. april

Intensitet: 18-20 stjerneskud i timen

Lyriderne er ikke hverken den mest lysstærke meteorsværm, den mest intense meteorsværm eller den meteorsværm med de længste og mest vedholdende haler.

Til gengæld er den som en af de få meteorsværme spredt ligeligt ud over 3-5 dage omkring sit maksimum og derfor med stor sandsynlighed synlig på en nat med klart eller ligefrem helt skyfrit vejr.

Som med Bootiderne og en række andre meteorsværme, er det sidst på natten, der er mest aktivitet på himlen, og særligt i timerne før daggry, hvor Lyriderne har udspring højt på nattehimlen, giver det den bedste oplevelse.

Centrum for stjerneskuddene er det lille stjernebillede Lyren, som du finder ikke langt fra Karlsvognen og lige ved Vega, en af nattehimlens kraftigst lysende stjerner.

Skabt af: Kometen Thatcher

Stjernebilledet Lyren

For at finde Lyren, lokaliserer du først Karlsvognen, "Big Dipper", og finder derefter - over Karlsvognens "håndtag" - Vega, den næstkraftigste stjerne på den nordlige nattehimmel og en del af stjernebilledet Lyren.

© Astronomy Trek

Eta-Aquariderne

Periode: 19. april - 28. maj

Maximum: 3. - 9. maj

Intensitet: 30 stjerneskud i timen

Eta-versionen af Aquariderne topper med 40-60 stjerneskud på den sydlige side af ækvator, mens den på den nordlige halvkugle begrænser sig til omtrent 30 stjerneskud i timen, når intensiteten topper.

MEN - til gengæld er Eta-Aquariderne en af de mest tilgængelige meteorsværme, da den både varer længe med maksimum spredt ud over en uges tid og samtidig står for nogle af årets stjerneskud med den længst levetid og de absolut længste haler hen over nattehimlen.

Kig mod syd - lavt på himlen i retning af stjernebilledet Vandmanden - i timerne før daggry, og du vil ikke blive skuffet!

Skabt af: Halleys komet


Alpha-Capricorniderne

Periode: 3. juli - 15. august

Maximum: 29. - 31. juli

Intensitet: 5 stjerneskud i timen

Der gik lang tid, før Alpha-Capricorniderne overhovedet blev anerkendt som meteorsværm, og så sent som i 1948 eksisterer den end ikke i oversigten over de dengang officielt anerkendte meteorsværme.

Men Alpha-Capricorniderne har siden fået sin anerkendelse og kan da også noget, som ikke så mange andre meteorsværme kan. Den kan skabe deciderede ildkugler på nattehimlen.

Stjerneskuddene fra Alpha-Capricorniderne er nemlig lige så blændende, som de er få, og selv om meteorerne fra sværmen ikke trækker de store haler efter sig, så er den rene lysintensitet, når de blænder op, så rigeligt en nattesøvn værd.

Kig mod stjernebilledet Stenbukken i sydlig retning.

Skabt af: Kometen 169P/NEAT


Delta-Aquariderne

Periode: 12. juli - 23. august

Maximum: 29 - 31. juli

Intensitet: 25 stjerneskud i timen

Delta-Aquariderne er her på den nordlige halvkugle meget afhængige af godt vejr.

Det skyldes, at meteorsværmen rammer vores nattehimmel meget lavt i sydlig retning og derfor kræver en helt klar vejrudsigt for at komme til sin ret. Samtidig er det en af de mere lyssvage meteorsværme.

Men når vejret er klart, og klokken nærmer sig 3 om natten, så er der tre dage med garanti for masser af stjerneskud. De er blot ikke så spektakulære som eksempelvis Perseiderne, som du dog kun skal vente yderligere to uger på ....

Skabt af: UKENDT - men eksperter hælder mod kometen 96P/Machholz


Perseiderne

Periode: 17. juli - 24. august

Maximum: 11. - 13. august

Intensitet: 80-120 stjerneskud i timen

Uden sammenligning årets mest populære meteorsværm på den nordlige halvkugle. Ikke mindst fordi rammer Jorden med fuld intensitet lige midt i de varmeste nætter på året.

Da Perseiderne samtidig er en af årets mest aktive meteorsværme, er den årets sbolutte højdepunkt for de fleste.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

Med 80 til så mange som 200 stjerneskud i timen i de bedste år, temperaturer i det to-cifrede leje og en maksimumsperiode, der strækker sig over tre dage, er det virkelig svært at finde en undskyldning for ikke at sætte sig til rette i havestolen og lægge nakken bagover.

Et godt råd er dog at gå ud i god tid, hvis du vil have den fulde oplevelse af Perseiderne, for dine øjne skal lige vænne sig til mørket.

Først når dine øjne har vænnet sig til mørket, vil du kunne se også de mindre lysstærke stjerneskud og dermed have mulighed for at nyde hele det imponerende skue af op til 2-3 stjerneskud i minuttet - hele natten.

Medbring en behagelig havestol eller pude/hynde, noget at spise og drikke og måske en myggespray.

Skabt af: Kometen Swift-Tuttle

Orioniderne

Periode: 2. oktober - 7. november

Maximum: 20. - 22. oktober

Intensitet: 20 stjerneskud i timen

Orioniderne er blandt årets flotteste meteorsværme med stjerneskud med afsindigt lange haler og lang levetid.

Samtidig har Orioniderne også den yderligere opsigtsvækkende egenskab, at meteorsværmen kolliderer med Jorden stort set frontalt, hvorfor meteorernes indgangshastighed i mødet med atmosfæren er vanvittigt høj. 66 km/s for at være helt præcis.

Det betyder, at stjerneskuddene fra Orioniderne bevæger sig lynhurtigt hen over himlen og dermed når at dække en væsentlig del af himmelbuen, inden de brænder ud.

Det gør Orioniderne til den meteorsværm, som er sværest at overse, for ofte vil de se ud som om stjerneskuddene ganske enkelt drøner hele vejen på tværs hen over nattehimlen.

Orioniderne har stjernebilledet Orion som sit udgangspunkt, men på grund af stjerneskuddenes høje hastighed og de enormt lange haler, bør du ikke fokusere ét sted på himlen, da du så vil misse alt for mange.

Læg dig i stedet på ryggen og betragt roligt skannende så meget af nattehimlen på én gang som muligt.

Skabt af: Halleys komet


Tauriderne / Nordlige

Periode: 20. oktober - 10. december

Maximum: 11. - 13. november

Intensitet: 5-15 stjerneskud i timen

De nordlige Taurider er som de sydlige Taurider kendetegnet ved meget lysstærke stjerneskud med lange haler og lang levetid. Udspringet er som udgangspunkt stjernebilledet Tyren, men stjerneskuddene kommer fra mange forskellige punkter, så hold øje med hele himmelbuen.

Tauriderne er en af de meteorsværme, der indeholder de største meteorer og derfor skaber flest meteoritter.

Skabt af: Kometen Encke


Leoniderne

Periode: 6. november - 30. november

Maximum: 16. - 18. november

Intensitet: 15 stjerneskud i timen

Leoniderne har potentialet til at skabe et af de absolut største shows på nattehimlen, og meteorsværmen har nogle år leveret op mod 50.000 stjerneskud i timen. Desværre forventes næste meteorstorm af den styrke først at indtræffe i år 2099.

Normalt ligger intensiteten på 12-20 stjerneskud i timen, og langt de fleste har udspring i stjernebilledet Løven.

Skabt af: Kometen Temple-Tuttle


Geminiderne

Periode: 4. december - 17. december

Maximum: 14. december

Intensitet: 120 stjerneskud i timen

Årets kraftigste og mest intense meteorsværm er Geminiderne, som samtidig er en af de få meteorsværme, der giver flest stjerneskud i timerne før midnat.

Meteorerne fra Geminiderne er meget små og trænger ind i Jordens atmosfære omtrent fra stjernebilledet Tvillingerne med en relativt lav hastighed.

Derfor lyser stjerneskuddene herfra ofte kraftigt men i kortere tid og med mindre haler. Til gengæld bliver antallet af stjerneskud flere og flere år efter år.

Kombinationen af mange og meget lysstærke stjerneskud gør Geminiderne til mange stjernekiggeres yndlings-sværm.

Skabt af: Asteroiden 3200 Phaeton


Ursiderne

Periode: 17. december - 26. december

Maximum: 21. - 23. december

Intensitet: 10-15 stjerneskud i timen

Ursiderne bliver ofte lidt glemt, fordi meteorsværmen dels falder næsten sammen med julen, og dels fordi det nu engang er ret svært at overtage scenen efter Geminiderne.

Men de, der bevæger sig udenfor i de tidlige morgentimer på selve dagen for sværmens maksimale intensitet, bliver belønnet med 15 og ofte op til 20 stjerneskud i timen - hvis vejret altså arter sig.

Ursiderne er leverandør af nogle af de mindre lysstærke stjerneskud med forholdsvis korte haler, og deres udspring er lidt over det hele. Derfor kan skyet vejr hurtigt tage toppen af oplevelsen.

Skabt af: Kometen 8P/Tuttle

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: