Stjernehoben Messier 47 gemmer sig det meste af året bag ved Solen eller under horisonten. Se de unge stjerner den 13.-20. januar 2018 efter mørkets frembrud.

© ESO/DIGITIZED SKY SURVEY 2. ACKNOWLEDGEMENT: DAVIDE DE MARTIN

Ung stjernehob kommer på sjældent besøg

Stjernehoben Messier 47 er en sjælden gæst på den danske nattehimmel. Men i januar bevæger kloden sig i position til, at du kan opleve den unge samling af stjerner.

19. december 2017 af Jesper Grønne

Stjernehoben Messier 47 er kun synlig fra Danmark midt på vinteren, når det sydlige stjernebillede Agterstævnen viser sig over horisonten i syd. Set fra Jorden fylder Messier 47 præcis det samme på himlen som en fuldmåne.

Under gunstige forhold er stjernehoben synlig med det blotte øje, men en håndkikkert giver den bedste oplevelse. Forholdene er gode, når Månens lys er svagt, fx mellem den 13. og 20. januar.

Messier 47’s stjerner er med en alder på 78 millioner år forholdsvis unge. Til sammenligning er Solen mere end 4500 millioner år gammel.

Gå aldrig glip af de vigtigste videnskabelige nyheder - få Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV direkte i din mailboks

Sådan gør du

  • For at finde Messier 47 skal du strække din arm ud og se en god håndsbred til venstre for himlens klareste stjerne, Sirius. Stjernehoben er i samme højde over horisonten som Sirius.
  • Du får den bedste udsigt til Messier 47, hvis du finder et mørkt sted langt fra byen, uden generende kunstigt lys og med frit udsyn mod den sydlige horisont.
  • Lad dine øjne vænne sig til mørket, og støt din kikkert mod et træ, så du ser et roligt billede. Ret kikkerten mod horisonten til venstre for Sirius, og løft den langsomt op. Fokusér kikkerten, indtil stjernerne er små og skarpe.

VIDSTE DU AT:

Charles Messier kortlagde over 100 af himlens mest markante objekter i 1700- tallet. 

Messier havde dog lavet en fejl i koordinaterne til Messier 47, og først i 1959 lykkedes det den canadiske astronom T.F. Morris at finde Messiers stjernehob igen.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

Krabbetågen var det første af messiers objekter. 

© ESO

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: