Vil Nordstjernen altid ligge i nord?

1. september 2009

Jorden roterer omkring sin akse, som går igennem de to poler. En tænkt linje fra Nordpolen og opefter rammer et punkt på himlen, hvor der tilfældigvis ligger en markant stjerne, Nordstjernen eller Polaris. Det betyder, at stjernerne i løbet af en nat ser ud til at foretage en cirkelbevægelse på himlen, hvor Nordstjernen står næsten stille i centrum. I øjeblikket ligger Nordstjernen cirka én grad fra himlens nordpol. Men da Jordens rotationsakse forskyder sig i en cirkelbe vægelse, ændrer billedet sig langsomt. Om 100 år vil afstanden kun være en halv grad, mens Polaris om 13.000 år vil have flyttet sig et godt stykke væk fra sin nuværende position. Til den tid vil det i stedet være Vega, der har overtaget rollen som nordstjerne. Takket være sin placering er Nordstjernen blevet brugt til at navigere efter siden vikingetiden. Den mulighed har man ikke haft på den sydlige halvkugle, hvor der ikke er nogen markante stjerner nær himlens sydpol.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: