Hubble 1

Hubble fylder 25 år

NASA’s rumteleskop Hubble har i 25 år sendt billeder af Universet ned til Jorden. Hubble har givet os svar på stjernedannelser, opdaget nye galakser og afsløret Kosmos’ alder.

24. april 2015 af Karine Kirkebæk

I et kvart århundrede har rumteleskopet Hubble fanget vigtige opdagelser med sin linse, og det har givet os en større forståelse af Universet.

I forbindelse med sin 25 års-fødselsdag har teleskopet sendt helt utrolige billeder af brændende stjerne-fødsler, som til forveksling minder om glitrende fyrværkeri.

Hubble-afløser står klar

I 2018 skal Hubble på pension, og som en ny frisk aspirant står James Webb-teleskopet efter nogle års forsinkelse klar til at overtage og blive sendt 1,5 millioner kilometer ud i rummet.

Læs baggrund om det nye teleskop i vores artikel:

Hubbles største opdagelser

Galaksers udvikling I 1995 tog Hubble et billede af en lille sky, som viste sig at indeholde 3.000 galakser, hvoraf nogle var 10 millarder år gamle. Hubbles kig ud i det dybe rum har gjort forskerne klogere på, hvordan galakser udvikles.

Universets udvidelse I 2001 opdagede Hubble en 10 milliarder år gammel supernova. Ved at betragte lyset fra den døende stjerne fandt rumteleskopet for første gang bevis for, at universets udvidelse bremsede op efter Big Bang for så senere at accelerere.

Kosmos’ alder I 1999 målte astronomer ved hjælp af Hubble afstanden til 18 fjerne galakser – den fjerneste 65 mio. lysår borte – og var dermed i stand til at give et bud på Universets alder. De kom frem til, at universet er 12-14 milliarder år gammelt.

**Jagte

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: