Dark matter pulsar

Mystisk signal i Mælkevejen kan være mørkt stof

I Illustreret Videnskab nummer 11/2013 beskrev vi fysikernes jagt på fænomenet mørkt stof, som menes at udgøre en fjerdedel af universet. Nu har et NASA-teleskop imidlertid gjort en opsigtsvækkende opdagelse.

20. juni 2014 af Carsten Nymann

Midt i centrum af Mælkevejen – blandt milliarder af lysende stjerner – har astrofysikere fra Fermi National Accelerator Laboratory i USA isoleret et lille glimt af gammastråling, som de mener stammer fra mørkt stof.

Forskerne har bortfiltreret samtlige andre kilder til gammaglimt og fastslår i en ny rapport, at strålingen med al sandsynlighed er resultatet af en kollision mellem partikler af mørkt stof. Rapporten afventer endnu at blive gennemgransket af andre, ligeværdige forskere – et såkaldt peer review.

Omdiskuteret signal

Selve signalet – eller glimtet – blev opdaget af NASA’s Fermi Gamma-Ray-teleskop i 2009, og siden har astrofysikere over hele verden diskuteret dets betydning i forhold til jagten på mørkt stof.

Blandt kritikerne hælder mange til, at glimtet kan være en såkaldt millisekund pulsar, som opstår, når kernen fra en død stjerne roterer ekstremt hurtigt og udstråler en enorm mængde energi.

Andre nøjes med at henvise til, at galaksen stadig kan rumme utallige uforklarlige fænomener, som vi blot endnu ikke kender til. Altså behøver gammaglimtet ikke skyldes mørkt stof men ”noget andet”.

Tidligere kritiker er blevet omvendt

Den nye rapport bygger imidlertid på nye analyser af teleskopets data, som netop er foretaget af en af teoriens hidtidige kritikere, Doug Finkbeiner fra Harvard Universitet.

De nye analyser fastslår blandt andet, at glimtet udgår fra et område i galaksen, hvor der er meget få stjerner, hvilket ifølge Finkbeiner er et bevis for, at mørkt stof og ikke pulsarer kan være på spil.

Lige nu arbejder andre fysikere på højtryk for at påvise mørkt stof her på Jorden ved at hamre atomer og partikler sammen i partikelacceleratorer og andre specialiserede laboratorier. Også den internationale rumstation ISS er udstyret med et særligt instrument, som søger efter signaler fra mørkt stof.

Forskere fra den europæiske rumfartsorganisation ESA søger desuden efter mørkt stof i galaksehobe. Senest er astronomerne faldet over nogle uforklarlige røntgenstråler, som teoretisk set kan være tegn på mørkt stof.

Sigtet rettes mod dværggalakse

For Doug Finkbeiner og astrofysikerne på Fermi National Accelerator Laboratory er næste skridt at indstille Fermi-teleskopet på en dværggalakse.

Små og mindre lysstærke galakser, der bl.a. tæller Den Store Magellanske Sky og Den Lille Magellanske Sky tæt på Mælkevejen, menes at bestå af 99 pct. mørkt stof.

Dermed burde en dværggalakse ikke rumme andre uforklarlige fænomener, som kan efterligne et mørkt stof-signal. Teleskopet vil dog skulle observere en sådan dværggalakse gennem flere år, før et ordentligt datagrundlag er i hus.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: