FAST

Verdens største teleskop skal finde aliens

Kina har netop tændt op under FAST – det største teleskop nogensinde. Håbet er, at det kan finde på tegn på intelligent liv i rummet.

28. september 2016 af Babak Arvanaghi

Rumvæsner, mørkt stof og gravitationsbølger – jagten er sat ind.

Verden største teleskop FAST (Five-hundred-meter Aperture Spherical radio Telescope) er netop blevet taget i brug, og det har til opgave at løse nogle af universets største gåder.

Med teleskopet melder Kina sig for alvor ind i kampen om udforskningen af fjerne egne af galaksen. Den gigantiske parabolskål kan fange signaler på en afstand af 1000 lysår.

**>>Læs også om Hubble-teleskopets afløser

En gigantisk wok

Bygningsværket i sig selv er en kæmpe bedrift. Parabolskålen er placeret i en naturlig fordybning midt i et kalkstensklippelandskab i den sydkinesiske provins Guizhou.

Den gigantiske wok-lignende skål er 500 meter i diameter – knap 200 meter større end det næststørste teleskop, Arecibo i Puerto Rico – og sat sammen af 4450 trekantede reflekterende aluminiumspaneler.

Hvert panel kan indstilles, så det peger på en bestemt del af himlen. Sensoren, som indsamler de opfangede signaler, er spændt ud på wirer over parabolen, og kan justeres, så teleskopet kan dække en større del af himlen:**

Radiobølger kan være tegn på liv

FAST får sine observationer fra radiobølger, som den opfanger fra astronomiske kilder. Det kan fx være pulsarer, som er rester efter en supernova, der udsender pulserende radiosignaler.

De kinesiske astronomer vil også søge efter radiobølger, som gentager sig selv efter faste mønstre. Denne typer signaler vil sandsynligvis ikke kunne opstå naturligt og derfor være et tegn på, at de er lavet af en intelligent race.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: