Velcro

Tre sejlivede myter holder ikke

Mange danskere vil nok pege på velcro eller teflon som eksempler på produkter, der stammer fra rumfart. Amerikanere nævner ofte en læskedrik. Ingen af de tre eksempler er dog udviklet til rumfart.

14. juli 2010 af Stine Overbye

Velcro blev patenteret af schweizeren George de Mestral i 1955, og allerede sidst i 1950’erne blev der fremstillet 55.000 km velcro om året. I forbindelse med Apollo-programmet i 1960’erne brugte NASA båndet til at fastgøre udstyr med, så det ikke fløj rundt i rumkapslen.

Teflon blev udviklet i 1938 af den amerikanske kemiker Roy Plunkett. Det er et plastmateriale, der kan tåle ekstremt høje temperaturer, og da NASA brugte teflon til Apollo-kommandomodulets varmeskjold og astronauternes rumdragter, gjorde det materialet berømt.

Læskedrikken Tang blev ikke udviklet til astronauterne, som mange amerikanere tror. Drikken slog dog først for alvor igennem på det amerikanske marked, da det blev kendt, at astronauterne i Geminiprojektet i 1960’erne blandede Tang i vandet for at forbedre smagen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: