Hvordan vil det hele slutte?

Hvad ved vi?

Kosmologerne kan konstatere to vigtige ting, nemlig at universet udvider sig stadig hurtigere, og at dets energiressourcer er begrænsede. Det betyder, at i den fjerne fremtid vil stjernerne dø én efter én, så der til sidst kun vil være små røde dværgstjerner tilbage. De omdanner brint så langsomt, at nogle kan leve i over 100 milliarder år.

Endnu længere ude i fremtiden vil galaksernes afstand til hinanden blive øget mere og mere, og med tiden vil der næsten ikke være en stjerne tilbage i det synlige univers. Samtidig vil galakserne gradvist gå i opløsning. Nogle af deres stjerner opsluges af de massive sorte huller i centrerne, mens andre slynges ud i det store tomrum.

Til sidst vil der kun være spredte sorte huller og døde stjerner tilbage i et helt mørkt univers. Går man yderligere frem i tiden, kommer forudsigelserne til at afhænge af de kosmologiske modeller, vi bruger.

Man kan også tænke sig andre slutninger. Måske river den mørke energi selve rummet fra hinanden som følge af den konstante udvidelse i det, der kaldes the big rip. Eller måske genfødes vores univers efter sammenstød med et andet.

Tidligere har man været meget inde på den mulighed, at universets udvidelse ville blive afløst af en sammentrækning, så slutningen blev et big crunch, hvor alt stof igen samlede sig i et enkelt punkt. Men efter opdagelsen af den mørke energi er denne tankegang næsten forladt.

Kan vi få et svar?

Vi har et godt bud på universets udvikling nogle billioner år ud i fremtiden. Men den endelige skæbne kender vi ikke, da det er umuligt med 100 procents sikkerhed at be­­vise kosmologiske teorier.