Universets skelet er kortlagt

Et netværk af mørkt stof holder galakserne på plads

1. september 2009

Universets myriader af galakser danner tredimensionale netværk i rummet, som omspænder enorme bobler af tomt rum. Ifølge den kosmologiske teori skyldes fordelingen, at galakserne er indbygget i et tilsvarende skelet af mørkt stof, der indeholder næsten ni gange så meget masse som alle de lysende stjerner tilsammen. Nu har en international gruppe af astronomer for første gang nogen sinde kortlagt universets skelet af mørkt stof ved at studere fjerne galakser med Hubble-teleskopet. Hubble har observeret i alt 500.000 galakser, og observationerne afslører, at skelettets struktur er præcis som forudsagt. De lysende galakser klumper sig sammen om det usynlige skelet på grund af tiltrækningen fra det mørke stof. Kortlægningen er baseret på det faktum, at lyset fra galakserne passerer gennem usynligt mørkt stof, hvis masse påvirker lysets bane. Det betyder, at galaksernes lys er blevet udtværet en lille smule, når det rammer Hubble-teleskopet. Effekten kan ikke måles med teleskoper på Jorden, da atmosfæren forstyrrer lyset.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: