23.04.2012.
Matematikere vil nu forsøge at vise os universet, som vi aldrig kommer til at se det.
23.04.2012.
TEMA: En badering, en fodbold eller en vuvuzela. Sådan lyder tre kvalificerede bud på, hvordan universet ville se ud, hvis vi kunne betragte det udefra.
23.04.2012.
Den afgørende viden om universets form skal findes i målinger af universets baggrundsstråling. Følg dette foredrag, der fortæller, hvad forskerne ved i dag. Log ind nedenfor for at læse resten af artiklen. Du kan også oprette en profil ved at klikke på log ind.
23.04.2012.
Universet kan have form som et dodekaeder med 12 flader. Se sådan et i videoen her. Du skal være logget ind for at læse resten af artiklen. Du kan også oprette en profil ved at klikke på log ind.
23.04.2012.
Et fladt univers kan have en baderingsform. Se i denne video, hvordan en såkaldt torus bliver til. Log ind nedenfor for at læse resten af artiklen. Du kan også oprette en profil ved at klikke på log ind.
23.04.2012.
I Einstens univers er der tre mulige krumninger for rummet: Fladt, kugleformet eller saddelformet. Se og hør forklaringen her. Log ind nedenfor for at læse resten af artiklen. Du kan også oprette en profil ved at klikke på log ind.
21.03.2012.
Astronomer har observeret et gammaglimt fra en eksploderende stjerne, der var blandt de første i universet.
01.02.2012.
Målinger fra røntgenteleskopet Chandra opklarer astronomisk gåde.
IV nr. 14/2011 s. 52-53.
Flere og flere kosmologer taler om, at der kan have været universer før big bang. Nu bakker en af
verdens mest berømte fysikere op om ideen – og han mener endda at have fundet det første bevis.
IV nr. 9/2011 s. 32-37.
Universet er fyldt med planeter. Mange af dem er på størrelse med Jorden, og en hel del kan huse levende væsner. Rumteleskopet Kepler har bragt jagten på exoplaneter op i gear, og der er ikke længere tvivl om, at der findes planeter som vores egen derude.
IV nr. 1/2011 s. 18-23.
Ny forskning tyder på, at Solen slet ikke er så stabil, som vi har troet. Antallet af solpletter har været nede i en bølgedal, og måske vil de forsvinde helt i en periode. Det er tegn på, at der er ukendte processer i gang i Solens indre, som kan have stor betydning for Jordens klima.
IV nr. 8/2010 s. 58-63.
I 2009 opfangede rumteleskopet Fermi et gammaglimt, der et kort øjeblik var det stærkeste lys på himlen. Strålingen var så høj, at den let kunne have steriliseret Jorden på en afstand af millioner af lysår. Men heldigvis var den meget længere væk. Glimtet var sidste hilsen fra en stjerne, som for syv milliarder år siden blev slugt af et sort hul i en fjern galakse. Det
er bare ét af de mange fænomener i det ellers usynlige univers, som teleskopet har vist forskerne.
IV nr. 1/2010 s. 32-39.
Efter årtiers drømme bliver rumturismen endelig mulig for almindelige mennesker. En tur helt op i 110 kilometers højde koster en million kroner, men det er også den eneste begrænsning.
24.11.2009.
Forskere mener, at chancerne for at finde liv på Mars er øget.
IV nr. 16/2009 s. 28-29.
Den hede korona over Solens kølige overflade er som en varm gryde på et koldt komfur. Hidtil har
forskerne ikke kunnet forklare varmeoverførslen, men nye observationer afslører mekanismerne.
IV nr. 13/2009 s. 54-59.
Jorden er i farezonen, når ekstreme eksplosioner i Solens magnetfelt kaster energi som fra milliarder af atombomber ud i Solsystemet. I 1859 rasede en supersolstorm, som ville have fået nutidens globale infrastruktur og strømforsyning til at bryde sammen – og den næste kan komme i 2012.
24.09.2009.
En modelstjerne har vist, hvorfor stjerner kan blive langt større end de burde ifølge lærebøgerne.
IV nr. 17/2007 s. 24-31.
Nye billeder af Solen skal sætte os i stand til at lave mere sikre prognoser for rumvejret, så vi igen kan sende mennesket langt ud i rummet, til Månen og måske endda til Mars. Indtil da kan ingen astronauter føle sig sikre. De risikerer at blive ramt af den dræbende stråling fra et af Solens mystiske udbrud.
IV nr. 16/2003 s. 42-51.
Det rumsterer på Solen som aldrig før. Gigantiske flammer vælder op fra overfladen, og solpletter så store som hele kontinenter breder sig overalt. Den voldsomme aktivitet skyldes enorme omvæltninger i et heftigt magnetfelt, der skabes af vilde processer i Solens indre.
IV nr. 4/2011 s. 60-63.
En uhyre følsom partikeldetektor er forskernes hidtil bedste instrument i jagten på
antistof og spor efter mørkt stof. Detektoren, som bliver fastmonteret på ISS, Den
Internationale Rumstation, skal medvirke til at løse nogle af universets største gåder.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.