Fire skøre opfindelser fjerner skrot i rummet

Gamle satellitter, løsrevne raketdele og hobe af løst skrot fylder rummet omkring Jorden. Men nu står ingeniørerne klar med nye teknologier, der kan bringe orden i den farlige skraldesværm.

Gamle satellitter, løsrevne raketdele og hobe af løst skrot fylder rummet omkring Jorden. Men nu står ingeniørerne klar med nye teknologier, der kan bringe orden i den farlige skraldesværm.

ClearSpace SA

Rummet er uendelig stort, mørkt og mestendels tomt. Siges det. Men tæt på Jorden er historien en helt anden. Her er kredsløbsbanerne nemlig næsten fyldt – af skrald.

Siden den første satellit, Sputnik 1, blev sendt ud i rummet i 1957, har pensionerede satellitter, raketdele og diverse smådele hobet sig op, og i dag kredser ca. 900.000 stykker skrot rundt om Jorden. Og skrottet truer både satellitter og andre fartøjer med katastrofale kollisioner ved mange tusinder af kilometer i timen.

Derfor arbejder forskere nu på højtryk med nye teknologiske løsninger, der kan rydde op og holde vejen åben for fremtidens rummissioner.

1. Kloen

Gribeklo og Vespa

Den første mission for gribekloen ClearSpace-1 bliver at indfange et forbindelsesmodul i ca. 700 kilometers højde, som ESA efterlod i rummet i 2013.

© ClearSpace SA

Gribeklo går i døden med rumskrot

Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA, vil sende satelliten ClearSpace-1 op sammen med startupfirmaet ClearSpace. Satellitten samler udtjente satellitter op med en gribeklo og styrter dem ned i atmosfæren, hvor de brænder op.

Satellitten er udstyret med små raketdyser, så den kan navigere mellem forskellige kredsløbsbaner over Jorden. Når satellitten har samlet skrotstykket op, bevæger den sig i tæt omfavnelse med sin fangst på en selvmordsmission ned i atmosfæren.

VIDEO: Se gribeklo udføre sin første selvmordsmission

Efter planen skal den første gribeklo i brug i 2025, hvor den skal indfange et af ESA’s egne stykker skrot – et forbindelsesmodul mellem en raket og en satellit, som blev sendt op i 2013. Modulet er på størrelse med en vaskemaskine og vejer 112 kg.

Hvis missionen lykkes, kan ClearSpace se frem til endnu større opgaver. Den største bliver at fjerne den udtjente ESA-satellit Envisat, som vejer hele 8000 kg og er på størrelse med en bus.

2. Mekanikeren

Rumskrot
© Northrop Grumman

Fartøj genopliver zombiesatellitter

I 2020 lykkedes det for første gang nogensinde at udsætte pensionsalderen for en satellit i kredsløb om Jorden.

Rumfartøjet MEV-1, konstrueret af Northrop Grumman, koblede sig sammen med Intelsat IS-901 – en næsten 20 år gammel kommunikationssatellit, der fungerede fint, men var ved at løbe tør for brændstof – ved at flyve ind bagfra og gribe fast i satellittens raketdyse.

IS-901 var gået i et såkaldt zombiekredsløb, et inaktivt kredsløb, hvor satellitten styres hen, når den løber tør for energi og derfor ikke kan fastholde sit aktive kredsløb og udføre sine opgaver.

Men fartøjet MEV-1 overtog styringen med Intelsat IS-901 i en tandemformation og bragte satellitten tilbage i dens korrekte bane. Dermed blev dens arbejdsliv forlænget frem til 2025.

3. Magneten

ELSA-d
© Astroscale

Magnetisk satellit fanger rumskrald

Det japanske firma Astroscale står bag fartøjet ELSA-d, der består af to dele – en 175 kg tung satellit, der kan navigere med små raketdyser, og en teleskopmonteret magnet til at indfange rumskrot.

For at demonstrere konceptet er fartøjet forsynet med en 17 kg tung attrap, som den skiftevis skubber væk fra sig og indfanger igen. Attrappen er forsynet med en metalplade, der også er magnetisk og indeholder et mønster, der gør det muligt at identificere satellitten.

Det er tanken, at denne plade skal monteres på fremtidige satellitter, som skal kunne fjernes fra kredsløb efter endt arbejde.

4. Fiskenettet

Remove-Debris
© David Ducros/ESA/Shutterstock

Satellit fanger rumskrot med net og harpun

Satellitten RemoveDebris, der er skabt af forskere fra University of Surrey, har flere tricks til indfangning af rumskrot.

Efter at de frigav RemoveDebris fra rumstationen ISS, testede forskerne i 2018 med succes en mekanisme, hvor et net slynges ud fra satellitten og omslutter et stykke rumskrot – her medbragt til lejligheden.

VIDEO: Sådan indfanges rumskrot med net

RemoveDebris medbringer også en harpun, som ved en test i 2019 blev affyret med 70 km/t og gennemborede en medbragt målskive.

Modhager på harpunen sørger for, at målskiven blev holdt fast. Og dén teknik skal i fremtiden bruges til at indfange stykker af rumskrot.

Rumskrot
©

Se hvordan rummets flyveledere arbejder

Problemet med rumskrot er stigende, og derfor vil forskere nu indføre trafikregulering i rummet:
Nu skal vi rydde op i rummet