Følg med live: Andreas Mogensen er sendt ud i rummet med SpaceX Falcon 9-raketten
Den danske astronaut blev i dag sendt afsted fra affyringsrampen på Kennedy Space Center.

I toppen af Space X Falcon 9-raketten sidder Dragon-kapslen Endurance med pilot Andreas Mogensen og tre andre astronauter ombord. Raketten fyres af fra affyringsrampe 39A på Kennedy Space Center, som også var startrampe for Apollo 11-missionen med Neil Armstrong, Michael Collins og Edwin 'Buzz' Aldrin den 16. juli 1969.
Med kun få timers varsel blev Andreas Mogensens opsendelse fredag morgen fra Kennedy Space Center i Florida udskudt.
Ifølge den danske astronaut skyldtes aflysningen nogle tekniske detaljer, de gerne ville gennemgå en ekstra gang.
I dag, lørdag klokken 9.27 dansk tid, prøver de så igen.