Verden står over for to parallelle kriser: Klimaforandringerne og tabet af biodiversitet. Det kræver mere end et trylleslag at løse begge problemer. Men faktisk kan vi komme overraskende langt med en relativt lille indsats, hvis vi tænker strategisk.
En ny undersøgelse udgivet i det tidsskriftet Nature konkluderer, at vi kan redde 60% af verdens truede arter, hvis vi genopretter blot 15% af klodens landbrugsjord som naturområder, hvor dyrene kan leve.
Omlægningen vil samtidig sørge for at fjerne op mod 30% af den ekstra CO2, som er blevet pumpet ud i atmosfæren siden 1800-tallet, fordi den uopdyrkede natur binder mere CO2.
Matematisk model udvælger de perfekte områder
Men ifølge undersøgelsen, som er lavet af 27 forskere fra 12 lande, går det ikke bare at udvælge 15% af landbrugsjorden tifældigt. I stedet drejer det sig om at udpege områder, hvor indsatsen har den størst mulige effekt for pengene.
Ifølge forskerne kan den strategiske indsats være 13 gange mere effektiv end den tilfældige.
Naturgenopretning batter mest i troperne (rødlig skravering), bl.a. fordi artsrigdommen er høj, og fordi eksempelvis mangroveskov effektivt optager CO2. Den ulige fordeling af de gode genopretningszoner understreger vigtigheden af en global redningsplan, hvor verdens lande samarbejder, også om finansieringen.
Forskerne brugte en matematisk model til at analysere kort over 2.870 millioner hektar landområder, som oprindeligt var skove, græsarealer, buskskove og vådområder, før de blev omlagt til landbrug.
Modellen evaluerede områderne ud fra tre kriterier: Deres potentiale som levesteder for dyr, deres evne til at absorbere CO2 og omkostningen ved at omlægge dem fra landbrug til natur.
Resultatet af analysen er et kort med prioriterede forslag til genoprettelsesindsatsen.
Uden global plan dør 1 mio. dyrearter
En interessant konklusion i den nye undersøgelse er, at genoprettelsen kun for alvor fungerer, hvis den koordineres på globalt niveau.
Da forskerne testede den matematiske model på nationalt niveau – det vil sige et scenarie, hvor verdens lande hver især genopretter 15% af naturen uden at koordinere med hinanden – faldt effekten drastisk.
Effekten på biodiversiteten faldt med 28%, effekten på klimaet faldt med 29% – og omkostningen steg med 52%. Genoprettelsen kræver med andre ord global politisk enighed, hvis den for alvor skal batte.
Undersøgelsen kommer i kølvandet på FN's advarsel om, at vi er på vej til at miste op mod en million dyrearter over de kommende årtier, hvis der ikke gribes ind.