Science Photo Library/Nicolai Aarøe/Shutterstock
Flåt og tændstik

200.000 bliver bidt af flåter hvert år: Nordens farligste dyr

Der bliver flere flåter i fremtiden, og de bærer på nye sygdomme, så nu tager forskerne helt nye strategier i brug for at bekæmpe dem.

Forskerne er enige – hverken bjørnen, ulven eller elgen er det farligste dyr i de skandinaviske skove. Titlen som Nordens farligste dyr går derimod til den lille, brunlige skovflåt på størrelse med et knappenålshoved.

Mens ulve og bjørne angriber få eller slet ingen mennesker i Norden årligt, kan de små blodsugere bryste sig af hele 200.000 angreb hvert år – angreb, som i mange tilfælde ender med alvorlig sygdom.

Flåter i Skandinavien
© Shutterstock

Svenskerne er mest udsatte

Trods sin ringe størrelse bærer den lille, edderkoppelignende mide ofte rundt på en stor trussel for mennesker: farlige bakterier og virus, der hvert år er skyld i feber, hovedpine, hævelser og lammelser.

En ny bakterie har endda lært at gemme sig så godt i kroppen, at lægerne ikke opdager den.

Ny Borrelia kommer nok fra USA

Den mikrobe, som flåter oftest er smittet med i Norden, hedder Borrelia burgdorferi og giver sygdommen borreliose.

De klassiske symptomer på infektion er et rødt udslæt omkring bidstedet, og senere får offeret hovedpine og muskelsmerter og bliver meget træt og udmattet.

Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan den udvikle sig til nervesygdommen neuroborreliose. Her har bakterierne produceret så meget gift, at nerverne tager skade, så offeret bliver stiv i nakken og lam i ansigtet.

Opdager lægerne borreliose i tide, kan de ofte behandle den med antibiotika.

I sommeren 2014 fandt en gruppe forskere for første gang en ny type borreliabakterie kaldet Borrelia miyamotoi i de nordiske lande.

Flåt på græs

Skovflåter sidder som regel i skyggen et lille stykke over jorden – fx i knæhøjt græs, hvorfra den lader sig dumpe ned på sit offer.

© Shutterstock

Arten har været kendt i USA siden 2011, hvor den blev fundet i blodprøver fra smittede patienter.

Forskerne forudser, at den nye bakterie vil sprede sig i Europa og Norden i løbet af de næste år, fordi flere flåter ligger på lur i de nordiske skove og naturområder nu end for 20-25 år siden.

Antallet af flåter forventes også at stige i fremtiden, både på grund af fugtigere og mildere vejr, og fordi skovrydning giver optimale forhold for miderne.

Symptomerne med Borrelia miyamotoi ligner borreliose til forveksling. Men ofte opdager ofrene ikke sygdommen, fordi den ikke udløser det røde udslæt omkring bidsåret. Infektioner med Borrelia miyamotoi risikerer ifølge forskere og læger derfor at blive forvekslet med influenza eller andre virussygdomme.

120 gange sin egen vægt – så meget blod kan en voksen hun suge i ét måltid.

I modsætning til influenza giver bakterien tilbagevendende omgange med feber og kan resultere i nerveskader.

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor Borrelia miyamotoi ikke giver det klassiske udslæt i huden. Men de formoder, at bakteriens våben er endnu bedre end andre Borrelia-bakteriers til at hæmme den irritation, der normalt opstår i huden efter et bid.

Bakterien snyder immunforsvaret

Alle typer Borrelia flyder med flåtens spyt fra biddet over i offeret. Selvom kroppens immunforsvar forsøger at nedkæmpe bakterien med alle midler, snyder mikroben det på flere måder.

Fx slukker bakterien for produktion af de små proteiner på sin overflade, som ellers ville blive opdaget af menneskets immunforsvar. Det betyder, at immunforsvarets soldater og skraldemænd ikke bliver tilkaldt og dermed ikke kan nedkæmpe truslen.

Borrelia har også en særlig evne til at aktivere et stof hos offeret, så immunforsvaret bliver svækket. Stoffet hedder IL-10 og har en vigtig rolle i at hæmme betændelsesreaktioner i sår.

Bakterierne skjuler sig bag flåtens 4 snedige våben

Flåtens spyt beskytter både borreliabakterien mod kroppens immunforsvar og forhindrer kløe. Offeret opdager derfor ikke angrebet, før infektionen er blevet overført.

Nicolai Aarøe/Sciepro/Science Photo Library/Shutterstock

1. Særlige stoffer skjuler biddet

Flåtens spyt indeholder specielle stoffer, der sprøjtes ind i offeret. Stofferne mindsker kløe og smerte på bidstedet, så flåten ikke bliver opdaget af sit offer.

Nicolai Aarøe/Sciepro/Science Photo Library/Shutterstock

2. Spyttet forhindrer heling

Flåten har mange såkaldte anti­koagulerende stoffer i spyttet. Stofferne forhindrer blandt andet blodet i at lukke såret som normalt. Offerets blod størkner ikke, og flåten kan suge i lang tid.

Nicolai Aarøe/Sciepro/Science Photo Library/Shutterstock

3. Immunforsvaret svækkes

Immunhæmmende stoffer i flåtens spyt hæmmer aktiviteten af vigtige immunceller hos den smittede. Stofferne forhindrer blandt andet, at immunforsvarets soldater og skraldemænd alarmeres. På den måde får bakterierne nemmere ved at overleve i offeret.

Nicolai Aarøe/Sciepro/Science Photo Library/Shutterstock

4. Spyt holder såret åbent

Bestemte stoffer i flåtens spyt – såkaldte vasodilatatorer – udvider blodkarrene og modvirker, at de trækker sig sammen som i en normal sårheling. Bidsåret holdes åbent, og der er længere tid til at overføre bakterier og virus.

Nicolai Aarøe/Sciepro/Science Photo Library/Shutterstock

Bakterien har også et andet trick: Den placerer sig i mellemrummene mellem cellerne – den såkaldte ekstracellulære matrix. Her ligger den i skjul for immunforsvaret.

Med våbnene kan bakterien både stække offerets immunforsvar og gemme sig. Samtidig producerer mikroben giftstoffer, som skader de store nerver i centralnervesystemet og mindre nerver, fx i ansigtet.

Bakterier går i dvale

Trods behandling med kraftige antibiotika formår nogle borreliabakterier at undslippe behandlingen og gøre den smittede person syg, mat og afkræftet i månedsvis efter den oprindelige infektion.

Når lægerne tager blodprøver for at tjekke, om symptomerne skyldes en infektion med borrelia, viser prøverne, at infektionen er slået ned.

I 2015 lykkedes det en gruppe amerikanske forskere at komme et stort skridt videre med at løse gåden. Lægerne opdagede, at borreliabakterien Borrelia burgdorferi kan gå i dvale.

De små encellede mikrober lagde sig i klynger og slumrede. Forskerne forsøgte at slå cellerne ihjel med antibiotika – både forskellige slags og i meget store doser. Intet virkede, og cellerne voksede ufortrødent videre efter behandlingen.

24 timer har du til at fjerne flåten, inden farlige bakterier bliver overført til din krop.

I dvaletilstanden satte cellerne deres stofskifte på lavt blus, hvilket formentlig var grunden til, at de ikke optog antibiotikummet. Bakterierne udviklede ikke klassisk antibiotikaresistens, hvor arvemassen enten ændres eller suppleres af nyt arvemateriale udefra, så antibiotika ikke længere forgifter dem.

I forsøget gik bak­terierne bare i dvale, når de var truet af behandlingen, og blomstrede op igen efterfølgende.

Mange andre typer bakterier kan også gå i dvale, men Borrelia burgdorferi var usædvanligt effektiv: “Under antibiotikabehandlingen faldt antallet af celler slet ikke,” siger professor Kim Lewis fra Northeastern University, som var med til at udføre forsøget.

LÆS OGSÅ: De farligste dyr i Danmark

Forskerne tæppebomber Borrelia

Med den nye viden forsøgte forskerne at udvikle nogle nye behandlingsstrategier, der kunne komme de slumrende celler til livs.

I petriskåle i laboratoriet gav forskerne borreliabakterier flere doser af antibiotika med særligt korte intervaller – såkaldt pulsdosering. Den første runde antibiotika dræbte langt de fleste bakterier, men ikke dvaleceller.

Efter første runde vågnede de slumrende bakterier og voksede som normalt. Netop på det tidspunkt gav forskerne næste runde behandling, hvilket dræbte mange af cellerne, før de igen kunne nå at gå i dvale.

Efter fire runder var alle borreliabakterierne udryddet.

Flåtbid
© Shutterstock

Bid kan give hjernebetændelse

Næste skridt mod en sikker behandling til mennesker er at udføre forsøg med pulsdosering på mus. Her vil forskerne blandt andet undersøge, hvor lang tid der skal gå mellem runderne.

Forskerne arbejder ikke kun på at finde bedre behandlingsmetoder – de forsøger også at forebygge smitte ved at forudsige, hvor og hvornår smittefaren er størst.

Et projekt med deltagere fra Danmark, Sverige og Norge skaber ved hjælp af satellitdata og kunstig intelligens et digitalt landkort over Sydskandinavien, der viser, hvor risikoen for flåtbårne infektioner er størst.

Flåter angriber ofte rådyr, og derfor fodres programmet bl.a. med informationer om rådyrbestandenes opholdssteder. Programmet bruger også data om vejret, temperaturer for årstiden, tidligere smittesteder og antallet af smittede flåter i området.

Hund med flåtbid

Flåtnymfer – dvs. unge dyr, som endnu ikke er fuldt udvoksede – er grålige. Nymfen kan optage 17 gange sin egen kropsvægt i ét måltid blod og angriber ofte hunde.

© Shutterstock

Flåtvarslingsprogrammet opdateres på ugentlig basis, og med kortet ved hånden kan forskerne meget præcist advare om, hvilke skovområder farlige flåter primært huserer i, og som folk derfor bør undgå. På den måde vil mange hundrede borreliainfektioner kunne forhindres i fremtiden.

Vil du vide mere om dyr? Så læs også vores artikel om verdens farligste dyr eller verdens giftigste edderkopper.