4 fascinerende robotdyr der efteraber naturen

Forskernes nye generation af robotter hugger dyrenes bedste tricks. De udforsker havbunden, infiltrerer dyreflokke og klemmer sig ind hvor, hvor mennesker ikke har adgang.

© EPFL

1. Zebrafisk adlyder robot

© EPFL

En robot med samme form, størrelse, farve og stribet mønster som en zebrafisk har infiltreret en gruppe fisk.

Robotbyggere fra universitetet EPFL i Schweiz skabte fisken som en del af et adfærdsbiologisk eksperiment.

Zebrafiskene i bassinet accepterede robotspionen som en af deres egne og begyndte at følge robottens svømmemønstre.

2. Rokke er elegant undervandsagent

© National University of Singapore

Forskere har bygget en undervandsdrone, som bevæger sine kunstige finner ligesom en rokke.

Normale havdroner bruger propeller, men robotrokkens svømmeteknik er særdeles energibesparende.

Dronen kan derfor blive en vigtig medhjælper for marinbiologer, som vil undersøge havbunden.

3. Redningsbi fungerer i alle miljøer

En ny robot kan flyve, dykke ned i vand og springe op af vandet igen.

Især manøvren med at lette igen er svær for minirobotter på grund af vandets overfladespænding, men det har forskere fra Harvard University løst med robotbien.

Bien kan undersøge nødsituationer, så redningsmandskab ved, hvad der venter.

4. Robot løber som verdens hurtigste dyr

© Universiteit Twente

En forsker fra University of Twente i Holland har studeret videoer af geparder i løb og bygget en robot, der bøjer sine led på samme måde som verdens hurtigste dyr.

Selvom robotten endnu ikke løber lige så hurtigt som en rigtig gepard, håber forskeren, at prototypen vil føre til hurtigere, energieffektive robotter.