Død hval ligger på stranden

70% af Jordens dyreliv er udraderet de sidste 50 år

En ny rapport fra Verdensnaturfonden er dyster læsning: Mere end to tredjedele af Jordens dyreliv er forsvundet siden 1970. Men forskerne har en løsningsplan.

En ny rapport fra Verdensnaturfonden er dyster læsning: Mere end to tredjedele af Jordens dyreliv er forsvundet siden 1970. Men forskerne har en løsningsplan.

Shutterstock

Mere end to tredjedele af Jordens dyreliv er forsvundet siden 1970 på grund af menneskelig aktivitet. Det er konklusionen i en ny og ganske dyster rapport fra Vedensnaturfonden.

Rapporten, som er udarbejdet i samarbejde Zoological Society of London, er baseret på historisk overvågning af bestanden hos mere end 4.300 forskellige hvirveldyr fra hele verden – pattedyr, fisk, fugle og padder.

I gennemsnit er bestanden i de overvågede arter faldet med 68 procent fra 1970 til 2016. Forandringerne har ramt særligt hård i det tropiske amerikanske områder – i Caribien og Latinamerika – hvor bestanden er faldet med foruroligende 94 procent.

Mennesket forbruger 1,56 gange klodens kapacitet

Og det er menneskets skyld. Ifølge rapporten er udryddelsen af dyrebestandene et direkte resultat af skovrydning, overfiskeri, forurening, stigende temperaturer, overforbrug og andre effekter af en menneskelig befolkning, som er vokset eksplosivt.

Indtil 1970’erne var menneskets økologiske aftryk mindre end Jordens evne til at regenerere, men i takt med befolkningstilvækst og et voksende forbrug er balancen tippet.

I dag forbruger vi ifølge rapporten mindst 1,56 gange mere af klodens ressourcer, end den kan undersøtte.

Alarmlamperne blinker, og det er Verdensnaturfonden ikke alene om at pege på. Ifølge en anden rapport fra FN står menneskeheden ved en skillevej, hvor verdenssamfundets handlinger i de kommende årtier vil afgøre, om Jordens økosystemer – og dermed også mennesket selv – kommer til at overleve.

Kurven kan knækkes – men det kræver handling

Men er der nogen vej ud af suppedasen? En ny forskningsartikel i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature peger på, at det globale samfund faktisk godt kan nå at bøje kurven i tabet af biodiversitet og samtidig brødføde den voksende befolkning af mennesker.

I det mest ambitiøse scenarie kan masseudryddelsen bremses allerede omkring år 2050, hvorefter dyrebestande igen begynder at vokse. Det kræver, at det globale samfund straks sadler radikalt om.

CO2-udledningen skal nedbringes betydeligt, madspild skal elimineres, andelen af animalske kalorier i vores diæter skal nedbringes, og så skal store områder af klodens natur sættes under beskyttelse, mens ødelagte områder skal genetableres.

Forskerne mener ikke, det er umuligt – men uret tikker.