9 glubske undervandsjægere

Giftige harpuner, spiddende kæber og munde som rundsave – dybets mest skrækindjagende skabninger har brugt millioner af år på at slibe deres våben og forfine jagtteknikkerne. Her er 9 glubske undervandsjægere, du ikke har lyst til at svømme ind i, hvis du er en fisk.

Giftige harpuner, spiddende kæber og munde som rundsave – dybets mest skrækindjagende skabninger har brugt millioner af år på at slibe deres våben og forfine jagtteknikkerne. Her er 9 glubske undervandsjægere, du ikke har lyst til at svømme ind i, hvis du er en fisk.

Constantinos Petrinos/Nature PL

1. Indonesisk sniger-orm rydder akvarie

I begyndelsen af 2009 forsvandt en stor mængde fisk sporløst i Newquay-akvariet i England.

Efter to måneder besluttede personalet sig for at splitte akvariet ad. De resterende fisk blev fjernet og vandet pumpet ud.

På bunden lå en næsten én meter lang bobbitorm – en af verdens­havenes største børsteorme.

Spændt som en fjeder venter ormen i sandet, inden den springer op og hugger til.

© Secret Sea Visions/Getty Images

Bobbitormen er et grådigt rovdyr, der kan blive op til tre meter langt. Den ligger trukket sammen i en S-form nede i havbunden eller i et hulrum mellem to sten.

Når en fisk svømmer forbi, spærrer ormen kæberne vidt op og farer ud fra sit skjul. Kæberne lukker sammen med så stor kraft, at byttedyret nogle gange klippes midtover.

For at være helt sikker på, at fisken ikke spræller, sprøjter ormen også en solid dosis gift ind i byttet, inden det fortæres.

VIDEO: Bobbitormen trækker fisk og blæksprutter i graven

2. Bentunge knuser føden

Arapaimaen er med sin længde på over tre meter blandt verdens største ferskvandsfisk.

I sin mund gemmer den på et knusende våben.

Den store fisk tilhører en lille gruppe kaldet bentungede fisk. Som navnet antyder, er arapaimaen udstyret med en tunge af ben, som på oversiden er besat med små, tandlignende takker.

Aarapaimaen er blandt verdens største ferksvandsfisk og har ben i både tunge og gane, som den bruger til at knuse byttedyr med.

© Alamy/Imageselect & Andrea Bandoni/Objects of the Forest

Fisken fanger byttet ved hurtigt at åbne sin mund, så undertrykket suger vand og bytte ind i munden med stor kraft.

Herefter knuser arapaimaen hårdt og brutalt byttet mod sin hårde gane, der ligesom tungen består af ben.

3. Savtakket mund fræser sig ind i offeret

Ved første øjekast ligner havlampretten en lidt tyk og bleg ål, men faktisk er den slet ikke en fisk.

Videnskaben diskuterer stadig den præcise systematiske placering for et af verdens primitiveste hvirveldyr, der stort set ikke har ændret form i millioner af år.

De primitive hvirveldyr kan blive op til én meter lange.

© Shedd AQ/Patrice Ceisel/blueplanetarchive.com

Havlampretten lever af blod og kropsvæsker, som den suger ud af byttet med sin runde mund. Indvendigt er munden besat med flere cirkler af spidse, trekantede tænder, der hager sig fast i fx en ørred.

Herefter bruger havlampretten sin tandbesatte tunge til at fræse sig ind i offeret og drikke blodet.

Før havlampretten fandt vej til De Store Søer i Nordamerika i begyndelsen af 1900-tallet, fangede lokale fiskere 7 mio. kg ørred om året. 50 år senere var den årlige fangst faldet til 136.000 kg.

© James L. Amos/NG

4. Havsneglen kaster sine indvolde ud af munden

Havsnegle er langsomme jægere, og derfor må de gå omhyggeligt til værks, hvis de vil fange noget.

Forsigtigt sniger sneglene sig hen over havbunden, indtil de er på angrebsafstand af deres bytte. Herefter gør de kastevåbnene klar.

Keglesneglen spidder småfisk med en giftig harpun, som skyder ud af svælget. Det lammede bytte trækkes herefter ind i munden.

© Visuals Unlimited/Nature PL

Keglesnegle har udviklet en harpun­lignende tunge forsynet med giftkirtler, som skyder ud af munden og ind i byttedyret.

Andre havsnegle kaster hele svælget og maven ud af munden, så det lægger sig som en pose hen over byttet.

VIDEO: Se keglesneglen harpunere en fisk

5. Klæbrig snabel omfavner byttet

I 1864 skyllede en lang, sort orm i land på den skotske kyst. En lokal præst og naturhistoriker gav sig i kast med at måle ormen.

Det var ikke nogen nem opgave, fordi ormen hele tiden gik i mindre stykker.

Til sidst nåede han frem til en længde på ikke mindre end 55 meter, og dermed er snørebåndsormen et af de længste dyr, der nogensinde er blevet målt.

Slimbændlerne kan blive hele 55 meter lange og er dermed et af havets længste dyr.

© Nature Photographers Ltd./Alamy/Imageselect

Snørebåndsorm tilhører en af havets mærkværdigste dyregrupper – slim­bændlerne. De er generelt lange, slanke og ekstremt slimede orme, som findes overalt i oceanerne.

Slimbændler er grådige rovdyr, som fanger deres bytte ved hjælp af en lang, klæbrig snabel, der lynhurtigt skyder ud af munden. Snablen vikler sig rundt om byttet og omslutter det, inden det trækkes ind i munden.

Slimbændlens snabel kan forgrene sig og omslutte byttedyret, inden det sluges.

© YouTube

6. Kæben affyres som en torpedo

Voksne guldsmede er nogle af naturens bedste flyvere, men deres barndom foregår under vand. Her lever de som grådige larver i damme og vandhuller, hvor de æder insekter, haletudser og småfisk.

Jagten foregår ved, at guldsmedelarven sniger sig langsomt og uset ind på byttet som en ubåd, hvorefter den affyrer sin specielle underkæbe som en torpedo.

Guldsmedelarven slynger sin underkæbe ud som en torpedo og rammer byttet på 25 millisekunder.

© NaturePL

Under­kæben er lang og kan slynges ud på blot 25 millisekunder. For enden af kæben sidder to kraftige kroge, som griber fat i byttet og fastholder det.

Herefter haler guldsmedelarven underkæben ind igen og fortærer sin fangst.

Guldsmedelarven bruger sit kastevåben til at fange bytte med både over og under overfladen.

© Ken Ikeda Madsen

Kæben er foldet sammen

Guldsmedelarvens veludviklede underkæbe, kaldet masken, kan bøjes i to led og er normalt foldet op under kroppen.

© Ken Ikeda Madsen

Kæben skydes frem

Ved angreb skyder larven lynhurtigt masken frem. De krumme spidser for enden fanger byttet som en gribetang.

7. Lange syle spidder byttet

Ingen andre fisk har så lange tænder i forhold til hovedets størrelse som den 20-35 cm lange segltandfisk.

Den glubske fisk lever i tropiske og subtropiske have i den såkaldte tusmørkezone på et par hundrede meters dybde.

Segltand­fiskens sylespidse tænder er mere end halvt så lange som dens hoved og over­lapper som et gitter, når munden er lukket.

Segltandfiskens tænder fungerer både som spyd og fængselscelle.

© D. Fenolio/Photo Researchers/Ritzau Scanpix

Opdager fisken et bytte, svømmer den direkte ind i det med munden åben. Herefter klapper kæberne i som faldgitteret i en ridderborg.

Kæberne kan åbnes 90 grader, hvilket gør fisken i stand til at gabe over bytte, som er næsten lige så stort som den selv.

8. 5000 grader varm boble lammer byttet

De smukke knipserejer har det hele i kloen.

Når rejen knipser med den forvoksede klo, som er halvt så lang som selve kroppen, drøner en vandboble afsted med 97 km/t.

Knipserejens overdimensionerede klo måler halvdelen af kropslængden og frembringer med 210 decibel en af dyrerigets højeste lyde.

© YouTube

Kloen spændes som hanen på en pistol

Knipserejen trækker sin kraftige klo tilbage og låser den fast i affyringsstilling. Kloen fungerer ligesom hanen på en seksløber.

© YouTube

Vandboble affyres

En vandboble sprøjtes ud af kloens hulrum med 97 km/t. Boblens temperatur stiger til omkring 5000 grader.

© YouTube

Trykbølge breder sig

Efter omkring ét millisekund falder vandboblen sammen med et voldsomt brag på 210 decibel og udsender en kraftig trykbølge.

Idet boblen kollapser, stiger temperaturen til 5000 grader. Til sammenligning er temperaturen på Solens overflade 5500 grader.

Smældet varer blot et enkelt millisekund, men trykket fra boblen er kraftigt nok til at lamme eller dræbe en lille fisk.

VIDEO: Se trykbølgen lamme byttet

9. Boblenet indfanger pukkelhvalens fiskebuffet

Når pukkelhvalerne opdager en fiske­stime, begynder de at svømme rundt i en cirkel under den, mens de rytmisk lukker luft ud.

Luften danner en mur af bobler, der stiger op gennem vandsøjlen rundt om stimen.

Pukkelhvalen cirkulerer under fiskene og svøber dem i et ubrydeligt net af bobler.

© F. Nicklin/Minden/Ritzau Scanpix

Hvalerne svømmer opad i en stadig snævrere spiral, mens de lukker flere og flere bobler ud, så fiskene presses sammen på et stadig mindre område.

Til sidst svømmer hvalen direkte op gennem stimen med munden åben.

Pukkelhvalernes bobler holder fiskestimen samlet, inden hvalerne med åben mund bryder overfladen.

© Y. Momatiuk/J. Eastcott/Minden/Ritzau Scanpix