Dyr i naturen passer ofte hinandens afkom, men det er usædvanligt, at de adopterer ungerne helt. Endnu sjældnere er det, at unger, som ikke er en del af familien, tages ind.
Nu har forskere observeret netop det i Luo-naturreservatet i Congo i Afrika. To hunner af abearten bonobo har nemlig adopteret fremmede unger.
De to hunner – fra hver deres gruppe af bonoboer – plejede, bar og sørgede for mad til ungerne i mindst et år.
Den slags opførsel er tidligere set hos primater – men det er første gang, den er set hos menneskeaber som bonoboerne.
VIDEO: Adopteret bonobounge hygger sig med sin adoptivmor
Den adopterede unge Flora (i højre side med front mod kameraet) spiser frugt sammen med sin adoptivmor, Marie, og en anden unge, Margaux.