Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Junglens kvikkeste hoveder

De studerer naturmedicin, forstår 3000 ord og husker bedre end universitetsstuderende. Aber overrasker forskerne med intelligente træk, der på nogle punkter er mennesket overlegne.

Shutterstock

Aber mestrer hverdagens fysik

Observationer i naturen har længe tydet på, at aber har et indgående kendskab til materialer. Nogle aber bruger fx fire redskaber i en helt bestemt rækkefølge, når de finder honning.

I laboratoriet har forskere til gengæld haft svært ved at bevise abernes særlige evner. Det billede har et forsøg nu ændret.

For at afgøre, om aberne forstår forskellige materialers fysiske egenskaber, blev otte kapucineraber udvalgt til forsøget.

Her skulle de vælge det rigtige blandt tre redskaber lavet af henholdsvis træ, reb og plastik til at række ind bag et gitter og fiske en skive tørret banan ud med.

Aberne skulle altså på forhånd analysere, hvilket redskab der ville være mest hensigtsmæssigt at bruge for at få fat på bananen. Hver gang valgte aberne den stive træpind og fik fat i belønningen.

Aberne kunne vælge mellem en træpind (tv), et reb og et stykke plastik (th) til at få fat i en belønning med. Efter at have mærket på materialerne valgte de den stive træpind.

© Noemi Spagnoletti

Aber bruger naturens medicin

Selvmedicinering er udbredt blandt chimpanser og en række andre primater.

Kendskabet til naturens apotek går i arv fra generation til generation takket være abernes veludviklede evne til at lære af hinanden.

Chimpanser husker bedre end universitetsstuderende

Chimpanser har slået mennesket i en vanskelig hukommelsestest. Her vinder unge chimpanser over studerende, når de skal huske rækkefølgen af tallene 1-9, som er tilfældigt spredt på en computerskærm.

Talmesteren er chimpansen Ayumu, som har lært tallene fra 0 til 9 og husker deres placering.

Selv når han kun får lov at se tallene i en femtedel af et sekund, rammer Ayumu rigtigt i 80 pct. af tilfældene, mens de universitetsstuderende kun svarer rigtigt 40 pct. af gangene.

Tallene fra 1 til 9 ligger tilfældigt spredt på en skærm. Når aben rører det første tal, forsvinder tallene. Chimpansen udpeger nu tallene fra 1 til 9 i den rigtige rækkefølge.

© PRIMATE RESEARCH INSTITUTE of KYOTO UNIVERSITY/AFP/Scanpix

Mennesketræk går igen i chimpanserne

Chimpanser har mange karaktertræk, der minder om menneskets. Aberne er hjælpsomme, opfostrer møjsommeligt deres unger, og så har de udviklet redskaber, som kommer i brug, når fx termitter og andre abearter skal på menuen.

Orangutang leverer strøm af idéer

Dyr kan ikke opfinde en ny teknik til at løse et problem. Sådan har forskerne traditionelt ment, men en række forsøg har gjort forskernes antagelser til skamme.

Her viser orangutanger igen og igen, at de hurtigt og effektivt kommer på nye idéer.

I et forsøg skulle en orangutang, en chimpanse og en bonobo få saft fra bunden af et plastikrør monteret bag et gitter.

Plastikrøret havde et knæk på 90 grader. For at få fat i saften var det meningen, at aberne skulle bruge et bøjeligt kabel og slikke saften af.

Chimpansen og bonoboen brugte kablet, som det var tiltænkt, men orangutangen opfandt derimod en helt ny teknik. Den brugte kablet som sugerør og fik langt hurtigere slubret al saften i sig.

Orangutangen fandt ud af at bruge et kabel som sugerør og beviste, at arten har en særlig evne til at tage ting i brug på en ny måde.

© Héctor Marín Manrique

Skrig advarer om fjender

Den vestafrikanske diana­marekat har udviklet et simpelt sprog. Marekatten benytter en stribe af kald til at kommunikere med resten af flokken og advare mod fare.

Fjenderne har hver fået tilknyttet et særligt kald, så flokken ved, præcis hvilket rovdyr der nærmer sig, og hvilken flugtstrategi de med fordel kan benytte.

Dianamarekattene kan ovenikøbet fortælle, hvor alvorlig truslen er. Særlige kald eller skift i rytmen afslører, om et farligt rovdyr er tæt på eller længere væk. Derudover er marekattene i stand til at nuancere meddelelserne.

De kan fx fortælle, at der kun muligvis er grund til bekymring, ved at sige: “Jeg tror nok, jeg har set et rovdyr.”

De selskabelige dianamarekatte lever i blandede flokke med op til otte forskellige andre arter af marekatte. Alle arterne har lært at forstå hinandens sprog, og de reagerer også på de andre abers kaldesignaler – især advarselskaldene.

Bonobo forstår 3000 ord

Abernes sproglige superstjerne er en bonobo ved navn Kanzi. Ifølge Kanzis læremester, Sue Savage-Rumbaugh, forstår han over 3000 talte engelske ord inklusive korte beskeder som “gå udenfor, og hent bolden”. Ved hjælp af ca. 400 leksigrammer kan Kanzi også udtrykke egne ønsker som “giv mig det”, eller “tag mig derhen”.

Nogle ord konstruerer Kanzi endda selv, hvis ordet ikke findes som leksigram. Ordet pizza sætter han fx sammen af brød, ost og tomat.

Allerede som lille overraskede Kanzi ved at have lært sprog uden at modtage undervisning. Kanzi havde tilegnet sig leksigramsproget, mens forskerne underviste hans adoptivmor, Matata.

Kanzi blev dermed den første abe, som tilegnede sig sprog på samme måde som børn.

Kanzi kan sige simple sætninger, som typisk består af et til tre leksigrammer. På den måde kan han bede om ting, svare på spørgsmål og sammensætte korte sætninger.

© Frans Lanting/National Geographic Stock

Læs også:

Aber

Fund afslører: Vores forfædre havde en overraskende diæt

2 minutter
Abe menneske
Aber

Kan aber udvikle sig til mennesker?

1 minut
Aber

Har alle aber negle?

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din emailadresse for at modtage en email med anvisninger til nulstilling af kodeord.
Ugyldig e-mailadresse

Indtast kode

Vi har sendt en email til med en kode
Fejl: Indsæt kode

Ny adgangskode

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul