Da det moderne menneske udvandrede fra Afrika og indtog Europa og Asien, mødte det mange forskellige landskaber og fødekilder.
I nogle områder ventede store, attraktive byttedyr som vildsvin, næsehorn og mammutter. Andre steder – i tropisk regnskov fx – var byttedyrene mindre og meget sværere at få fat i. Derfor har arkæologer hidtil betragtet tropisk regnskov som en forhindring for menneskets udbredelse.
Den opfattelse udfordrer forskere fra det tyske Max Planck Institut nu, efter at de har gjort banebrydende fund i en hule i Sri Lanka.
Fundene viser, at mennesker her har levet af småt vildt, især aber og egern, fra da de ankom til øen for 45.000 år siden og frem til for 4000 år siden.
Knoglerne til venstre er forarbejdede lægben fra marekatte. Til højre ses tilspidsede tænder fra makakaber. Både tænder og knogler blev brugt som jagtvåben.
Indtil nu har forskere ment, at den slags bytte kun kunne hjælpe mennesket gennem en kort krise med knaphed på ressourcer, men ikke danne grundlag for længere tids ophold.
Abeknogler blev brugt som pile eller spyd
Forskerne analyserede ca. 14.500 fund af dyreknogler fra hulen. Over 70 pct. stammede fra små aber og egern, og en del kom fra oddere, fisk, krybdyr og fugle. Mindre end 4 pct. kom fra større dyr som hjorte, svin og bøfler.
Mange af knoglerne havde skære- og brændemærker, og en del abeknogler var forarbejdet til fine spidser. Knogler fra nedlagte aber blev altså brugt til at nedlægge flere aber med.
Forskerne er endnu ikke sikre på, hvilken slags jagtvåben hulens beboere har rådet over. Spidserne kan være brugt til kastevåben som spyd, men kan også være pile til buer. Vores forfædre var altså mere fleksible og opfindsomme, end vi troede.