Kort er godt. Det gælder tilsyneladende også grises kommunikation, viser en ny undersøgelse.
Her har et internationalt forskerhold trænet en algoritme i at oversætte grises grynt til følelser. Og det viser sig, at særligt de korte grynt er udtryk for glade grise.
Forskerne håber, at algoritmen på sigt kan udbredes til landbruget, så landmændene let og hurtigt kan tjekke, om de intelligente husdyr grynter af glæde eller gråd.
Forskere fodrede algoritme med 7000 grynt
For at få data til algoritmen overvågede forskerne flere end 400 grise. De intelligente husdyr blev både studeret i gode, dårlige og mere neutrale situationer - og flere gange blev deres hjerterytme også målt.
Gode situationer var eksempelvis, når smågrisene fik mælk af deres mor, når de blev genforenet med deres familie efter en adskillelse, eller når de fik lov at boltre sig frit. De dårlige situationer talte til gengæld adskillelse fra deres familier, slagsmål, kastration og at blive sendt til slagtning.
For at få en mere nuanceret forståelse af grisenes lyde, opstillede forskerne også mere neutrale situationer i en forsøgsstald. Her var der både en arena med legetøj til at stimulere grisene, og en stald uden nogen stimulans.
Til slut havde forskerne mere end 7400 optageser med forskellige grynt, som de fodrede til en algoritme, der fandt frem til en sammenhæng mellem grisenes situationer og deres lyde.
Klagesang følger særligt mønster
Og kort er godt, viser det sig. Kortere, mere lavfrekvente grynt undslipper typisk grisens tryne, når den er glad og tilpas.
Et andet kendetegn for en glad gris er ifølge forskerne, at de lyserøde pattedyr står stille og undersøger omgivelserne med ørerne liggende fremad.
Når grisen derimod er ked af det eller stresset, hyler den længere og mere skingert. Typisk vil klagesangen starte i en høj frekvens og blive dybere.
Forskerne bag det nye studie håber, at deres algoritme kan blive indmaden i en app, der skal gøre det lettere for landmænd at tjekke, hvordan deres grise har det.
Algoritmen har en nøjagtighed omkring 92 procent, anslår Elodie Briefer, der har ledet studiet fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
Og den svine-kloge teknologi kan også opdrættes til at oversætte lyde og signaler fra andre pattedyr på sigt.