Ekstremt væsen vakt til live efter 30 år
Bjørnedyr kan overleve både nedfrysning, kogning og ekstremt tryk. Og nu har de små væsener slået en ny rekord.
Bjørnedyr er verdens mest hårdføre dyr
De ser rare ud og ligner nærmest en krydsning mellem en støvsugerpose og en vingummibamse. Men man har længe vidst, at man ikke skal undervurdere bjørnedyr.
Trods deres joviale udseende og en størrelse på maksimalt 1½ milimeter, har bjørnedyr vist sig at kunne klare ekstreme forhold: Nedfrysning, opvarmning, radioaktiv stråling, ekstremt tryk og vakuum er blot nogle af de strabadser, bjørnedyr er sluppet fra med deres diminutive liv i behold.
Men nu har bjørnedyrene endnu engang overrasket. Forskere har optøet et bjørnedyr, der har ligget nedfrosset i 30 år. Og ikke nok med, at bjørnedyret levede og havde det godt: Det producerede desuden æg og fik unger. Bjørnedyrenes hidtidige rekord var 10 års nedfrysning.
I et enkelt gram mos kan der leve 20.000 bjørnedyr. De fleste arter er da også nærmest usynlige med det blotte øje, og de største måler blot 1,5 mm. Foto: Science Photo Library
Fundet på Antarktis
En novemberdag i 1983 blev to bjørnedyr indsamlet på Showa stationen på Antarktis, og sammen med et bjørnedyrsæg blev de gemt i en dybfryser ved minus 20 grader.
Over 30 år senere, i marts 2014, tøede forskere fra det japanske institut for polarforskning dyrene op. Det ene eksemplar klarede ikke optøningen og døde, mens det andet bjørnedyr i løbet af en uge var på benene og i gang. Faktisk så meget, at det i løbet af kort tid havde produceret 19 æg, hvoraf de 14 blev til sunde unger.
Det nedfrosne æg blev også tøet op, og efter kort tid udklækkedes en bjørnedyrsunge, som senere producerede 15 æg, hvoraf de 7 blev til sunde unger.
Bjørnedyr er levende døde
Bjørnedyrenes forbløffende evne til at klare ekstreme forhold skyldes, at de kan gennemgå en proces, der kaldes kryptobiose. I denne tilstand trækker bjørnedyrene deres 8 ben ind, så de ligner en tønde, og lukker livs- og stofskifteprocesser ned til 0,01% af det normale. De går i dvale.
Men når de ydre forhold er til det, vågner de, stikker benene ud, og genoptager deres liv.
Hvad der præcist gør bjørnedyr i stand til at gå i kryptobiose, er forskerne ikke klar over. Men man håber, at mere viden kan øge forståelsen for grænserne for liv, og hvis man kan aflure bjørnedyrene deres tricks, kan det måske føre til nye fremskridt indenfor for for eksempel nedfrysning af menneskelige organer.
Hvor lever bjørnedyr?
På bunden af søer.
I havet, ned til 4,7 kilometers dybde.
I atmosfæren - op til 10 kilometers højde.
På toppen af verdens højeste bjerge. De er fundet op til 6,6 kilometers højde, men kan også overleve på toppen af Mount Everest.
I ørkenen, blandt andet i udtørrede saltsøer i Sahara
På Antarktis, på Grønlands indlandsis og på gletsjere.
I tagrender, strandsand og mos.
Hvor meget kan bjørnedyr klare?
1000 gange mere stråling end mennesker
Nedfrysning til -270 grader og opvarmning til 151 grader celsius.
Højt tryk - op til 6000 atmosfære
Lavt tryk, fx i verdensrummet.
Vakuum
Bjørnedyr har eksisteret i en halv milliard år
De færreste mennesker har set et bjørnedyr, for det kræver normalt et mikroskop. De mindste af de mere end 1000 kendte arter af bjørnedyr bliver blot 0,05 mm lange, mens kæmperne kan blive 1,5 mm lange.
Bjørnedyr hører dermed til de mindste flercellede dyr på Jorden. De er så små, at de ikke behøver særlige organer til at fordele ilt rundt i kroppen, men kan forsyne cellerne ved blot at lade ilt trænge ind gennem huden.
Bjørnedyr lever mange steder, blandt andet i mos og lav, hvor de skaffer næring ved at udsuge plante- og dyreceller.
Man regner med, at bjørnedyr har eksisteret i cirka 540 millioner år - godt 300 millioner år før de første dinosaurer gik på Jorden.
Gå ikke glip af århundredets opdagelse, tag med os ud til forskernes frontlinje!
Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.