De mikroskopiske dyr kan blive op til 1,5 millimeter lange og overleve uden vand i adskillige år, og så er de kendt som de mest hårdføre væsner på Jorden.
Derudover kan bjørnedyret overleve nedfrysning ned til minus 272 grader, varme på op til 151 grader, et tryk der er 6000 gange større end på landjorden og radioaktiv stråling 1000 gange kraftigere, end hvad mennesker kan tåle.
Disse superevner kommer af, at bjørnedyrene kan gå i en ekstrem dvale kaldet anhydrobiose, der er en form for kryptobiose, hvor dyrets livsprocessor går i stå.
Ved anhydrobiose tørrer de ganske enkelt ud og bliver en slags levende døde. Derfor kan de både overleve i rummet og i dybhavet.
Men nu har forskere fra Adam Mickiewicz Universitetet i Polen dog fundet de små superdyrs svaghed i snegleslim.
Slim snyder bjørnedyrets dvale
Forskerne anbragte en stor mængde bjørnedyr af arten milnesium inceptum i petriskåle, hvor de dehydrerede dem, så de røg i deres beskyttende dvale.
Efter syv dage satte de to forskere lundsnegle (cepaea nemoralis) ned til de indtørrede bjørnedyr.
Her slimede sneglene sig afsted i godt et minut, hvor de bevægede sig over bjørnedyrene og dækkede dem med slim, inden de blev fjernet igen.
Bjørnedyr fanget i udtørret snegleslim. I forsøget tog havde slimet taget livet af 61% af bjørnedyrene efter blot 24 timer.
Bjørnedyrene blev efterfølgende forsøgt vakt til live igen ved at få tilført vand. Forskerne tjekkede for livstegn efter tre og senere fireogtyve timer.
Forsøget viste, at 98 procent af bjørnedyrene fra kontrolgruppen, som ikke var blevet udsat for snegleslim, overlevede, mens blot 34 procent af de snegleslimede bjørnedyr fortsat var aktive.
Snegleslim består mest af vand, men det udtørrer hurtigt. Derfor mener forskerne, at bjørnedyrene er vågnet op fra deres dvale ved hjælp af vandet fra snegleslimet, men at de ikke har kunnet gå hurtigt nok i dvale igen, mens slimet er tørret ud.
Derfor så forskerne også, at bjørnedyrene var frosset fast i nogle ”underligere positurer”.
Værtsdyr er sikrere end vinden som transportmiddel
I samme forsøg testede forskerne også, om bjørnedyrene kunne bruge sneglene som transportmidler for at nå til nye levesteder.
Selvom bjørnedyr er udstyret med otte ben med fire til otte klør på hvert ben, så kan de mikroskopiske væsner ikke bevæge sig over særligt lange afstande.
Bjørnedyr kaldes nemlig også tardigrader, der kommer af det latinske tardigradum, som løst kan oversættes til ”langsomtgående”.
Den almindelige og meget udbredte lundsnegl er brugt i forsøget. Den lever i fugtige områder over store dele af Europa.
Ofte bæres bjørnedyrene over lange afstande af vandstrømme eller vinden, og undersøgelser har vist, at de kan fragtes over afstande på 1.000 af kilometer.
Ulempen ved disse lift er, at bjørnedyret kan risikere at lande i områder, som kan være mindre beboelige for dem, når de er aktive. Derfor er de bedste transportmidler værtsdyr, som de kan hoppe på.
Livsfarligt lift
Lundsneglene er oplagte værtsdyr, da de lever i de samme typer fugtige økosystemer, som bjørnedyrene stortrives i. Og så er sneglenes skjold godt 22 millimeter i diameter - en perfekt bjørnedyr-størrelse.
Forskerne sendte snegle gennem vanddråber og mosstykker, der indeholdt bjørnedyr, for at se, hvor mange der ville hoppe på snegleliftet.
Resultatet var, at aktive bjørnedyr let lod sig klæbe til sneglenes kroppe og lod sig fragte over korte afstande. I nogle af forsøgene havde forskerne sat barrierer op, og her kom kun de bjørnedyr, der blev transporteret af en snegl, over.
Forskerne vil nu undersøge, om bjørnedyr også transporteres af snegle i naturen. Rejsen kan dog vise sig dødbringende, hvis de små bjørnedyr sidder fast i snegleslimen.