Bliver ænder syge af brød?
Jeg har læst, at man ikke må fodre ænder med brød, men hvor slemt kan det være? Bliver de ligefrem syge af det og svulmer op, som nogle påstår?

Brødfodring er problematisk for både ænder og økosystemet.
Hvidt brød indeholder store mængder kulhydrater og salt, men meget få næringsstoffer, som ænderne har brug for – dvs. proteiner, fedtsyrer, vitaminer og mineraler.
Ænders naturlige føde er varieret og består bl.a. af vandplanter, insekter, snegle og småfisk, som er ganske næringsrige. Så når ænderne mæsker sig i hvidt brød, får de masser af kalorier, men ikke tilstrækkeligt med næringsstoffer.