Din hund skal leve evigt
Fra nyfødt til død på bare 12 år – hundes korte liv er en evig kilde til sorg blandt mennesker, men nu skal nye forsøg give vores logrende venner betydelig flere år at leve i.
I løbet af de seneste par måneder er livsglæden forsvundet. Appetitten er fordampet, og lysten til gåture er væk. Dyrlægen er ikke i tvivl – aflivning er den eneste løsning. Efter et sidste tårevædet farvel stikkes kanylen ind, og Fido udånder.
Sorgen over at tage afsked med sin elskede og trofaste hund er ikke til at tage fejl af, men nu vil forskere udskyde den smertelige oplevelse af at se sin hund blive aflivet alt for tidligt.
Ikke alene er forskerne kommet på sporet af en række livsstilstiltag, som kan forbedre hundens helbred og forlænge dens levealder. De er også snublende nær et nyt vidundermiddel, der skal bremse aldringsprocessen, så vi kan nyde samværet med vores raske hunde i længere tid – og ikke mindst sikre, at også hundens ejer lever længere og bedre.
Hundeejere jubler over projekt
I 2014 stiftede en gruppe hundeelskende dyrlæger, biologer og andre forskere Dog Aging Project med en målsætning om at få hunde til at leve længere og generelt forbedre deres helbred.
Så gamle bliver de forskellige racer i dag
Hundes størrelse, og i hvor høj grad de har fået fremavlet særlige træk, har betydning for deres forventede levealder.
Særligt forlængelse af levetiden uden sygdom – altså hundens sundhedsspænd – har høj prioritet.
Sundhedsspændet er generelt det mest efterstræbte inden for aldringsforskning, da en levealder på 100 år er knap så tillokkende, hvis man lider af slemme skavanker fra 60-årsalderen.
Forskerne undersøger derfor tusindvis af hunde i alle størrelser, racer og aldre. Hundeejerne stiller derudover dyrenes sundhedsjournaler til rådighed og besvarer hvert år detaljerede spørgeskemaundersøgelser, der tager omkring tre timer at fuldføre.
De store mængder data skal give en bedre forståelse af, hvordan gener, livsstil og miljø påvirker aldringsprocessen.
Tusindvis af hunde indgår i Dog Aging Project – også granddanoisen, som trods sin størrelse er en af de hunderacer, der har den korteste forventede levetid.
Ud over sundhedsjournaler og spørgeskemaer vil forskerne afdække aldringen ved at kortlægge omkring 10.000 hundes genomer – dvs. deres komplette arvemateriale.
Og allerede nu er de første resultater klar.
Motion forhindrer demens
I 2022 publicerede Dog Aging Project konklusionerne fra en omfattende analyse, der undersøgte sammenhænge mellem fysisk aktivitet og demens i ældre hunde. Undersøgelsen omfattede 11.574 hunde i alderen 6-18 år, hvoraf de 287 var ramt af demens.
Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser fik forskerne informationer om bl.a. hundenes kognitive helbred – dvs. hjerneaktiviteter som hukommelse, mønstergenkendelse og bearbejdning af information – aktivitetsniveau, træningshistorik og indtag af kosttilskud.
Analyserne afslørede markante sammenhænge mellem fysisk aktivitet og hundedemens – fx havde meget fysisk aktive hunde mindre kognitivt forfald og en lavere risiko for udvikling af klinisk hundedemens, også kaldet CCD.
Derfor dør din hund
1. Infektioner slår hvalpe ihjel
De fleste dødsfald blandt hunde under 1 år skyldes infektioner, skader eller medfødte defekter, som tilsammen udgør 60 pct. af alle dødsfald blandt hvalpe. Mave-tarm-sygdomme og muskelrelaterede lidelser er også hyppige dødsårsager.
2. Kræft rammer i den bedste alder
Kræft er ansvarlig for mere end en tredjedel af alle dødsfald, som ikke skyldes organsvigt, blandt hunde ældre end 1 år. Hos hunde, der dør af organsvigt, er det oftest hjernen, nervesystemet eller mave-tarm-systemet, der svigter.
3. Gamle hunde bøvler med nyrerne
Efter 10-årsalderen dør relativt færre hunde af kræft i forhold til andre dødsårsager. Hos de gamle hunde stiger til gengæld andelen af dødsfald pga. sygdomme i nyrer og urinveje, hjerte-kar-systemet eller i hormonsystemet.
Hunde med særlige skavanker – især alderdomsrelaterede – bliver undersøgt ekstra grundigt og inddraget i flere forskellige typer undersøgelser. Lider hundene fx af demens eller CCD, kan undersøgelserne afsløre nye detaljer om, hvordan og i hvilken alder hjernesygdommene rammer.
Variationen af hunderacer gør det ekstra nødvendigt at indsamle store mængder data. Aldringsprocessen i schæferhunde kan fx se anderledes ud end i bulldogger, da levealderen varierer voldsomt fra race til race.
I en undersøgelse fra 2022 konkluderede et engelsk forskerhold, at mens Jack Russell-terriere i gennemsnit har en forventet levealder på næsten 13 år, er tallet blot 4,5 år for franske bulldogger.
Jævnaldrende hvalpe har vidt forskellige livsudsigter. Hvor en fransk bulldog kun kan forvente at blive omkring 5 år gammel, lever en Jack Russel-terrier, til den er ca. 13 år.
Undersøgelsen slog også fast, at mindre hunde generelt bliver ældre end større hunde, hvilket er modsat de fleste andre pattedyr, hvor større arter typisk lever længere end små.
At det forholder sig sådan, skyldes muligvis det foder, vi giver vores hunde.
Giv kun mad én gang om dagen
Kostens indflydelse på helbredet er indiskutabel, men der er fortsat store huller i forskernes viden om, præcis hvordan spisevaner påvirker helbredet og aldringsprocessen hos dyr.
De har derfor undersøgt adskillige kosttyper i håb at finde diæter med antialdrende virkninger. Forsøg med mus og rotter har vist, at et begrænset kalorieindtag og periodisk faste, hvor føde kun indtages inden for afgrænsede tidsintervaller, har en positiv effekt på levealderen.
Derfor testede forskerne fra Dog Aging Project, om der også var sammenhænge mellem hundes sundhed – især deres kognitive helbred – og hyppigheden af måltider.
Analyser af data fra mere end 10.000 hunde afslørede, at ét måltid om dagen – frem for flere – var forbundet med betydelig mindre risiko for at udvikle sygdomme i organer, tænder og knogler samt gav et bedre mentalt helbred.
Både motion og kost har altså en betydning for, hvor længe hundene lever. Men forskerne stopper ikke der. De har sat jagten ind på medicin, der hæmmer aldringsprocessen og udskyder hundenes død.
Vidundermiddel rydder op i cellerne
Især ét middel vækker begejstring. Rapamycin anvendes i dag til bl.a. behandling af kræft i mennesker og i forbindelse med organtransplantationer, hvor det holder immunforsvaret i ro, så organet ikke afstødes. Men det lader også til at kunne komme aldersforskningen til gode, da forsøg med bananfluer, orme og gnavere har givet spektakulære resultater.
I en undersøgelse fra 2016 konkluderede et amerikansk forskerhold, at tre måneders daglig behandling med rapamycin forlængede levealderen for midaldrende mus med op til 60 pct. sammenlignet med ubehandlede mus.
Vidundermiddel forlænger livet
1. Membran nedbryder affald
Cellernes helbred og funktion bliver optimeret vha. en oprydningsproces kaldet autofagi, hvor en membran omslutter og nedbryder nedslidte molekyler og andre affaldsstoffer. Oprydningsprocessen holder cellerne mere ungdommelige.
2. Protein accelererer aldringsproces
Ved fødeindtag stiger dannelsen af et protein kaldet mTOR med tiden. Proteinet regulerer stofskiftet og skruer op for cellevækst, men det hæmmer også autofagi, så affaldsstoffer hober sig op og fremskynder aldringsprocessen.
3. Rapamycin genopretter orden
Ved behandling med rapamycin bliver mTOR blokeret, så oprydningen i cellen fungerer gnidningsfrit. Cellerne kan igen effektivt fjerne og genbruge affald, hvilket holder dem raskere i længere tid og hæmmer aldringsprocessen.
Rapamycins indvirkning på aldringsprocessen minder om effekten af kalorierestriktion. Stoffet hæmmer nemlig proteinet mTOR, som aktiveres, når vi spiser, og bl.a. regulerer stofskiftet og kontrollerer cellevækst og celledeling.
Men proteinets aktivitet er også forbundet med en øget risiko for en række alderdomsrelaterede sygdomme, fx kræft, gigt og knogleskørhed.
Derfor vil Dog Aging Project nu teste rapamycin på hunde for at få konkrete data på effekten i større dyr og finde den optimale dosis. Og det skal ikke kun komme hundene til gode.
Hunde er de perfekte forsøgsdyr
Forventningen er nemlig, at forskningen i hundenes sundhed og aldring vil gavne mennesker på flere måder end at give vores elskede kæledyr et længere og bedre liv. Med hundene som model får vi nemlig selv indsigt i, hvordan kost og motion påvirker aldringsprocessen i mennesker.
60 pct. længere levede midaldrende mus, som fik rapamycin.
Ligesom forsøgsdyrene i laboratoriet lever hunde kortere liv end mennesker – og ældes dermed hurtigere. Derfor er det lettere at undersøge aldring i hunde end i mennesker.
Og fordi de lever tæt sammen med mennesker og trives i menneskelige miljøer – i modsætning til fx mus i laboratoriet – er hundene gode modeller for, hvordan vores miljø og livsstil påvirker aldring. Hunde lider fx af mange af de samme livsstilssygdomme som os – fx fedme, gigt og diabetes.
En del forkælede hunde får for meget menneskekost, som gør dem overvægtige og udsatte for livsstilssygdomme som diabetes.
Forlængelse af hundes liv vil være mere overbevisende end forlængelse af mus og rotters levealder, og det vil give folk en større tro på, at vi også selv kan overvinde aldring og leve et længere og sundere liv.
Ligesom sygdomme kan forebygges med livsstil og medicin, er det samme nemlig tilfældet med aldring – og det skal vores firbenede venner hjælpe os med at forstå.