Mere end 330 elefanter er henover sommeren døde under mystiske omstændigheder på savannerne i Botswana i det sydlige Afrika.
Forklaringerne har hidtil stukket i øst og vest – fra krybskytteri og forgiftning til Covid-19 og 5G.
Nu mener landets myndigheder imidlertid at have fundet dødsårsagen i form af blågrønalger, der kan forvandle vand til gift i de vandhuller, som mange af de døde elefanter blev fundet tæt på.
Bakteriers fotosyntese frigiver gift
Blågrønalgerne hedder egentlig cyanobakterier, hvis mere end 200 slægtsmedlemmer findes overalt i verdens søer, vandløb og have.
I perioder med høje temperaturer og øget næring – fx fosfor og kvælstof fra eksempelvis landbrug eller dyreliv i søen – kan der ske en opblomstring af cyanobakterierne, også kaldet vandblomst.
Bakterierne opfører sig som en plante og omsætter CO2 til ilt gennem fotosyntese.
Cyanobakterier er verdensmestre i fotosyntese
1. Pumper CO2 ind
Cyanobakterier har udviklet transportmolekyler i cellevæggen (grøn cirkel), der aktivt pumper både CO2 og bikarbonat ind i dem (rød cirkel). På den måde kan bakterierne optage langt mere CO2 end planter.
2. Lukker ilten ude
Rubisco-enzymet, der omdanner CO2 til kulstofforbindelser, er gemt i aflukkede rum, såkaldte carboxysomer (rød cirkel), hvor ilten (blå pil midpå) ikke kan sive ind og forstyrre fotosyntesen.
3. Holder på CO2
Anhydrase-enzymet (rød cirkel), der omdanner bikarbonat til almindeligt CO2, er gemt inde i carboxysomet, så bakterien kan opbygge et lager af bikarbonat udenfor og omdanne det til almindeligt CO2 efter behov. På den måde sker der ikke noget tab af CO2. Den ophobede CO2 omdannes til sukkerstoffer til bakterierne (grøn cirkel), og ilt afgives som processens affaldsprodukt.
Cyanobakteriernes fotosyntese danner sukkerstoffer, som de lever af i deres vækstfase. Et biprodukt i processen er giftstoffer, som frigives til vandet, når bakterierne dør.
Typisk bliver giften fortyndet, men i perioder med vandblomst kan giften hobe sig op. Sådan er vandet i de botswanske vandhuller formentlig blevet forgiftet.
Forskellige blågrønalger producerer forskellige giftstoffer, der enten:
- dræber på få timer ved at ødelægge leveren, eller
- dræber på minutter ved at lamme åndedrættet med nervegift.
Læs også om verdens giftigste stoffer.
Sådan dræber cyanobakteriernes gift:
Elefanters solodød vækker stadig undren
Hele mysteriet er imidlertid ikke opklaret: Indtil videre er det stadig uvist, præcis hvilken blågrønalge og gift, der slog elefanterne ihjel.
Undersøgelsen kan heller ikke afgøre, hvorfor elefanterne døde, mens savannens øvrige dyr, der også drak af vandhullerne, gik fri.
Én mulig forklaring kan være, at elefanternes snabel stikker dybere i vandet, hvor ophobningen af giftstoffer er højere. Én anden kan være, at elefanterne drikker mere end andre dyr.
Ca. 130.000 elefanter, eller en tredjedel af alle Afrikas individer, lever i Botswana. Massedøden truer dermed ikke bestanden i landet, men i andre lande kunne tabet af over 300 individer være en katastrofe i konserveringsarbejdet.
Klimaforandringer medfører, at giftproducerende cyanobakterier oftere blomstrer i vandhuller. Den fulde forklaring er derfor vigtig for at kunne imødekomme lignende situationer i fremtiden.