Dræberparasitter forvandler deres ofre til zombier

Når snyltehvepsen Dinocampus coccinellae har bedøvet mariehønen med et stik, lægger den et æg inde i mariehønens krop. Når ægget klækkes, spiser larven mariehønen indefra, og når larven er stor nok, gnasker den sig vej ud af mariehønen. Her forpupper den sig, og får mariehønen til at vogte over sig. Snyltehvepsen har nemlig også sprøjtet en virus ind i mariehønen, som giver larven kontrol over mariehønens hjerne og ben.

Hårormelarven sniger sig ind i en fårekylling gennem insektådsler og manipulerer sin forvarsløse vært ud i søer, åer og vandpytter for at formere sig. Når fårekyllingen er vandret ud i vandet, bryder ormen fri fra sin vært. Tilbage er fårekyllingen efterladt til druknedøden, da den ikke kan svømme.

Hvis en snegl spiser en fugleklat med fladormens æg, er dens dage talte. Når æggene klækkes, spreder ynglen sig til sneglens tentakler, som forvandles til larvelignende gevækster. Samtidig manipulerer ormen sneglen til at kravle op i lyset, hvor den kan tiltrække fugle og blive spist.

Når snyltekøllens sporer invaderer en myre, overtager den insektets krop og manipulerer den op til undersiden af et blad. Her låser myrens kæber sig fast og svampen dræber sin vært. Snyltekøllen skyder herefter ud af myrens hoved og udsender nye sporer.

Snyltehvepsen Cotesia glomerata lægger sine æg i kålsommerfuglelarven, hvor de klækkes. Når de mange parasitter har spist sig fede i larvefedt, gnaver de sig ud gennem larvens hud. Forinden har de manipuleret værtens hjerne. Ynglen spinder sine pupper og får både larven til at spinde silke ud over dem og forsvare dem mod fjerner. Udmattet af arbejdet som livvagt vil kålsommerfuglelarven til sidst falde sammen og dø af sult.

Hvis en myre spiser en fugleklat med rundormen Myrmeconema neotropicums æg er den dødsdømt. Æggene får myrens bagkrop til at svulme op til en rød kugle, der ligner de røde bær, som vokser højt i jungletræerne. Samtidig stritter bagpartiet opad. Forvandlingen tjener som lokkemad for junglens fugle, der normalt ikke spiser myrer, men gerne bær.

Når kradserormen Pseudocorynosoma constrictum inficerer tangloppen, bruger parasitten kemiske stoffer til at manipulere sin vært med vandets lyse overflade. Her er tangloppen nemlig let bytte for ænder og vandfugle. I fuglenes mave har ormen gunstige vilkår. Den modnes og sender sit afkom tilbage mod søernes mudderbunde med fuglens klatter.

Ved hjælp af kløgtig rævesøvn kan snyltehvepsen Hymenoepimecis argyraphaga komme tæt på edderkoppen, stikke den med gift og klistre sit æg fast på dens krop. Efter få dage klækkes ægget, og ungen begynder at spise af edderkoppen. Når ungen er klar til at forpuppe sig, får den edderkoppen til at ødelægge sit spind og lave et, der passer til at fæstne puppen i. Værten falder derefter død om, og larven får et sidste måltid.