Dyrene har øjne til alle formål

De har flere tusinde enkelte øjne, kan se byttets urin på jorden og oplever verden i striber. Intet undgår dyrerigets skarpeste blikke, når bytte skal indfanges og rovdyr undslippes.

De har flere tusinde enkelte øjne, kan se byttets urin på jorden og oplever verden i striber. Intet undgår dyrerigets skarpeste blikke, når bytte skal indfanges og rovdyr undslippes.

Jonathan Lewis/Getty Images

Guldsmeden har 80.000 øjne

Guldsmedens øjne fylder det meste af insektets hoved og har den mest avancerede udgave af et sammensat syn. Og med god grund: Hvert af de to store øjne består af op til 40.000 små enkeltøjne. De rekordmange øjne giver guldsmeden det skarpeste syn af alle insekter, og det har den behov for.

Guldsmeden er også en af insektverdenens hurtigste flyvere, og hvis den skal have en chance for at opdage og fange et bytte i forbifarten, har den brug for et hurtigtopfattende syn. Til den opgave er de sammensatte øjne perfekte.

Hver facet i guldsmedens øjne har en linse, som fokuserer lyset og danner et billede. Via nervefibrene sammensættes de i hjernen til en samlet gengivelse.

© Claus Lunau

Den helt store fordel ved det sammensatte syn er, at det er ekstremt følsomt over for bevægelse. Hvert billede, som guldsmeden ser, er sat sammen af 80.000 små billeder, og hvis noget bevæger bare en lille smule på sig i et af billederne, er det nok til, at guldsmeden kan opfange det. Den kan endda dreje sit hoved i alle retninger og har derfor ingen blinde vinkler.

Kæmpeblækspruttens øjne ser rovdyr i det mørke hav

Store og avancerede øjne advarer kæmpeblæksprutter om fjender i farvandet.

© T. Coex/AFP/Ritzau Scanpix

Kæmpeblæksprutter lever i dybhavets buldrende mørke og har løst lysproblemet ved at udvikle ekstremt store øjne. Et typisk øje har en diameter på omkring 30 cm, hvilket er større end en fodbold.
Trods størrelsen indsamler øjet ikke nok lys til, at blæksprutterne kan skelne mindre dyr på de dybder, hvor dyrene normalt befinder sig.

©

Avancerede øjne guider i dybhavets mørke

Kæmpeblæksprutternes øjne er avancerede og opfatter selv små bevægelser i mørke.

Effektiv lysopsamling

Med en diameter på op til 30 cm har øjet en nethinde på størrelse med et A3-papir og dermed en kæmpe lysopsamling.

Kugleformet linse

Blæksprutters øjelinse er nærmest kugleformet, og øjet fokuserer ved at flytte linsen frem og tilbage.

Polariseret lys

Øjet opfatter polariseret lys i stedet for farver, hvilket ensretter svingningerne i de indfangede lysbølger.

Flere fokuspunkter

Blæksprutters øjne har flere fokuspunkter, som sætter dem i stand til hurtigt at opfange bevægelser.

Ingen blinde pletter

Øjets lysfølsomme celler peger mod linsen, så blæksprutterne har ingen blinde pletter i øjnene

Til gengæld kan blæksprutterne sagtens se større dyr, så de kan registrere både artsfæller og deres få fjender, som blandt andet tæller de næsten 20 meter lange kaskelothvaler.

Lysforstærker hjælper katte med at se i mørke

Kattens øjne har et særligt lag, som reflekterer de mest lysfølsomme celler. Det giver dem et formidabelt nattesyn.

© Shutterstock

Uanset hvor lysfølsomme og fintmærkende et natdyrs øjne er, kan de ikke være 100 pct. effektive. Noget af lyset går simpelthen igennem øjet uden at ramme de lysfølsomme celler. Derfor har mange dyr udviklet et
reflekterende lag bagerst i øjet. Hos hvirveldyr kaldes det tapetum lucidum.

Når lyset trænger gennem øjets nethinde (orange), møder det tapetum lucidum (gul), som reflekterer det tilbage til nethinden, så den kan opfange det i anden omgang.

© Velirina/Thinkstock

Hvis lys passerer gennem nethinden, rammer det laget bagerst i øjet og reflekteres, så de lysfølsomme celler får en chance mere. Det nedsætter synsskarpheden en del, men er alligevel af stor værdi for så forskellige dyr som katte og hajer.

Reflekslaget er grunden til det velkendte fænomen, at mange dyrs øjne tilsyneladene lyser i mørke. Katten er det klassiske eksempel, men fænomenet findes også hos fx natsværmere.

Klæger ser verden i striber

Falkeblikket viser musens urin

© Shutterstock

Tårnfalken er ekspert i at svæve i luften, mens den afsøger jorden under sig for mus. Når byttet er fundet, dykker falken i et lynhurtigt angreb og slår kløerne i sit offer. Indtil for nylig har biologer troet, at rovfuglen kan finde frem til musene, fordi den kan spotte byttet direkte fra luften.

Men nu har forskere fundet ud af, at tårnfalkens øjne kan se den ultraviolette del af farvespektret, og at musenes afføring og især deres urin lyser meget stærkt op i uv-lys.

Receptorer ser uv-lys

/ 3

Lys rejser gennem øjet

Lyset kommer ind gennem linsen og bliver fokuseret på nethinden bagerst i øjet.

1

Celler opfanger uv-lys

De specialiserede lysfølsomme celler opfanger fx uv-lys og synligt lys. Cellerne sender signalet videre til synsnerven.

2

Urin bliver synligt

Synsnerven sender besked til fuglens hjerne, som fortolker signalerne og danner et billede, som også indeholder uv-lys.

3
© Claus Lunau

Tårnfalken har flere lysfølsomme celler i sine øjne end mennesker, og den er specialist i at opfange forskellige bølgelængder. Når tårnfalken kigger ned over landskabet, opfanger nogle af cellerne det lysende spor på jorden, som afslører, hvor musene har været. Jo friskere sporene af urin er, desto kraftigere lyser de op.

Derved kan falken udregne, i hvilke områder sandsynligheden er størst for at fange sig et måltid mad.

© Shutterstock

Almindeligt syn

© Shutterstock

Tårnfalkens UV-syn

Store øjne giver abe nattesyn

Spøgelsesabens øjne er så store, at det ikke er muligt for den at dreje dem.

© Barbara Strnadova/Ritzau Scanpix/Shutterstock

Selvom den sydøstasiatiske spøgelsesabe blot er 10-15 centimeter høj, er den ualmindelig veludrustet, når det gælder synet: Øjnene kan blive op til to centimeter og fylder det meste af dyrets lille hoved.

De kan ikke drejes, da der ganske enkelt ikke er plads bag ved øjnene til de muskler, der skulle styre bevægelsen. Øjnenes størrelse skyldes, at spøgelsesaben er et natdyr. Jo større et øje er, desto mere lys kan det
indfange fra de mørke omgivelser, og abens øjne er så store, at den næsten kan se normalt, selvom det er nat.

Samtidig kræver ekstrastore øjne, at en væsentlig del af abens hjerne bliver reserveret til at behandle synsindtrykkene fra øjnenes synsnerver.

Øjne holder vagt over og under vand

Firøjefisken holder øje med fjender både i vandet og i luften.

© Nature Picture Library

Mange dyr er tilpasset til at fungere i to miljøer – fx luft og vand – men de færreste kan leve i begge på samme tid. Den lyse firøjefisk lever i søer og vandløb i Mellemamerika og har fået sit navn, fordi dens øjne er delt i to.

Den har ovale linser, som er delt af en vandret pigmentstribe. Lys fra øjets to dele rammer hver sin nethinde, så fisken kan danne to forskellige billeder samtidigt.

Fisken svømmer altid med øjnene præcis i vandoverfladen, så den kan holde øje med, hvad der sker både over og under vandet.