Dykkende falk

Dyrene slår alle fartrekorder

Der er ingen tid at spilde, når arterne kæmper for overlevelse. Sex, jagt og flugt tvinger dyrene op på dupperne i en barsk verden, hvor utilstrækkelig fart eller dårlig timing ligefrem kan koste livet.

Der er ingen tid at spilde, når arterne kæmper for overlevelse. Sex, jagt og flugt tvinger dyrene op på dupperne i en barsk verden, hvor utilstrækkelig fart eller dårlig timing ligefrem kan koste livet.

Shutterstock

Acceleration og topfart

HURTIGSTE REAKTION

  • Guld: Draculamyren, 0,000023 sekunder, 90 m/s
  • Sølv: Termit, 0,000025 sekunder, 67 m/s
  • Bronze: Frøfisk, 0,006 sekunder
Draculamyre
© Alex Wild

Haps! Kæberne klapper sammen med rekordfart

Højhastighedsoptagelser afslører, at draculamyrens kæber klapper sammen på 0,000023 sekunder – 5000 gange hurtigere end et blink med øjet. Topfarten når helt op på 324 km/t, og accelerationen kan nå over 10.000.000 g.

Farten opnås ved, at myren presser kæbespidserne mod hinanden, indtil spændingen bliver så høj, at den ene kæbe glider hen over den anden, og de klapper sammen.

VIDEO: Se myrekæberne klappe sammen i superslowmotion

Draculamyrer bruger kæberne både til angreb og forsvar; fx jager myren giftige tusindben, som hurtigt skal aflives, inden myren selv bliver bidt.

HØJESTE TOPFART

  • Guld: Vandrefalk, 320-390 km/t (hurtigste i luften)
  • Sølv: Marlin, 130 km/t (hurtigste i vand)
  • Bronze: Gepard, 120 km/t (hurtigste til lands)
Dykkende vandrefalk
© Shutterstock

Tyngdekraft er ren doping

Fart er en dyd i rovdyrenes verden. Jo hurtigere et rovdyr er, desto mindre er risikoen for, at det dør af sult. Derfor er mange af klodens allerhurtigste dyr rovdyr.

Den suverænt hurtigste af dem alle er vandrefalken, der kan nå en tophastighed på over 320 km/t. Falken opnår den svimlende fart ved at folde vingerne og benene tæt ind til kroppen, så den får en aerodynamisk dråbeform.

I modsætning til hurtige dyr i vand og til lands bliver vandrefalken hjulpet af tyngdekraften og kan modstå 25 g i sit dyk mod byttet – til sammenligning kan trænede jagerpiloter kun klare 8-9 g.

HURTIGSTE SLAG

Soeknaeler
© Pascal Kobeh

Havbundens boksestjerne slår en proper næve

Som en anden bokser banker søknæleren sine hammerlignende kløer ind i muslinger og krabber, indtil deres skaller krakelerer.

Slagene affyres med en acceleration på 150.000 m/s2 – lige så hurtigt som accelerationen på en pistolkugle – hvilket betyder, at dyret i teorien kan nå at slå mere end 100 gange inden for den tid, det tager at blinke med øjet.

VIDEO: Se søknæleren pulverisere en eremitkrebs

Søknælerens kløer er støbt, så de kan modstå den enorme kraft, der opstår ved sammenstødet med ofrenes skaller. Det yderste lag består af mineralet hydroxyapatit, som også findes i vores tandemalje. Herunder ligger to fleksible underlag, der fungerer som støddæmpere og forebygger, at yderlaget sprækker.

Sex og reproduktion

KORTESTE PARRING

Kolibri-parring
© Mateusz Piesiak/NaturePL

Penisløs sex er sikker sex

Selvom hankolibriens kurmageri er langstrakt og bl.a. byder på luftakrobatik i 20-45 meters højde, er selve parringsakten overstået på et øjeblik.

Mens fuglene parrer sig, kan de ikke flyve og er forsvarsløse. Den hurtige parring er dermed kolibriernes svar på sikker sex.

Hannen har ingen penis og kan ikke penetrere. I stedet har han ligesom hunnen en kloak, som både er kønsåbning og afføringsskakt. Hannen presser sin kloak mod hendes og overfører sæd øjeblikkeligt uden en serie af rytmiske stød.

Forskere mener, at kolibrien og andre penisløse fugle i løbet af evolutionen netop har smidt penissen for hurtigt at kunne få samlejet overstået og redde sig i sikkerhed.

HURTIGSTE GRAVIDITET

  • Guld: Pungspidsmus, 9-11 dage
  • Sølv: Nordamerikansk pungrotte, 11-13 dage
  • Bronze: Hamster, 16 dage
Dunnart med unger
© D. Parer & E. Parer-Cook/Minden/Ritzau Scanpix

Pungdyr er drægtigt i to dage

Intet andet pattedyr sætter unger i verden så hurtigt som australske pungdyr af arten Sminthopsis. Fostrene tilbringer blot 2-3 dage i livmoderen, inden de bittesmå unger på ca. 5 mm overføres til morens pung, hvor de hæfter sig fast til dievorterne.

Ungerne er endnu ikke færdigudviklede og kan hverken se, høre, balancere eller smage. Efter sammenlagt 9-11 dages graviditet føder hunnen så sit kuld på op til 8 unger.

Dunnartens lyngraviditet er mindre end andre pattedyrs lange drægtighedsperioder, hvor forøget vægt drastisk reducerer deres evne til at finde føde og undslippe rovdyr.

HURTIGSTE SÆD

Sangfuglens skruesæd
© Melissah Rowe et al./Cell Press/Shutterstock

Skruesperm fræser afsted

Når en sangfugle-han tømmer sig i hunnens kloak, sender han raketsæd afsted mod hendes æg. Farten er målt til 7,5 mm/minut, hvilket er næsten dobbelt så hurtigt som menneskelige sædceller.

Nøglen til sædcellernes fart ligger i deres hovedform. Mens hovederne på menneskers sædceller er afrundede, er de formet som skruer hos sangfuglene. Og jo mere skrueformede sædcellerne er, desto hurtigere svømmer de.

Sædcellerne roterer rundt om sig selv som en skrue, samtidig med at de pisker med halen.

Sangfuglene har udviklet den hurtige sæd pga. af hunnernes promiskuitet. Med mange konkurrenter om buddet gælder det om at have den hurtigste sæd i ræset om at nå først frem til ægget.

Liv og overlevelse

KORTESTE LEVETID

  • Guld: Døgnfluen, 5 minutter
  • Sølv: Bugbørstedyr (Gastrotricha), 3 dage
  • Bronze: Dronemyrer, 3 uger
Døgnflue
© Richard Bartz

Døgnfluer spilder ikke tiden

Ingen lever hurtigere end fuldvoksne døgnfluer af arten Dolania americana. Inden for en time formår en hun at finde en mage, parre sig og lægge æg, inden hun dør – nogle klarer det hele på blot fem minutter.

Hanner lever generelt lidt længere end hunnerne, da de skal bruge tid på at finde en partner. Nyudklækkede hanner flyver rundt over vandløb på udkig efter mager, indtil de dejser om og drukner – hvis de da ikke når at blive spist af rovdyr inden da.

Døgnfluernes fremkomst er synkroniseret, så de alle dukker op i løbet af en tougers periode i maj.

HURTIGSTE PULS

  • Guld: Pygmæspidsmus, 1511 slag/minut
  • Sølv: Kolibri, 1260 slag/minut
  • Bronze: Kanariefugl, 1020 slag/minut
Spidsmus og blad
© Daniel Heuclin/NaturePL

Lynhurtigt hjerte opvarmer spidsmusen

Mens vores hvilepuls i gennemsnit ligger på 70 slag/minut, drøner pygmæspidsmusens hjerte for fuld hammer med op mod 1511 slag/minut.

Små dyrs hjerter banker betydelig hurtigere end større dyrs, fordi blodkarrene er langt mindre. Blodcirkulationen oplever mere modstand fra blodkarrenes vægge, og derfor skal der mere kraft til at skubbe blodet rundt i kroppen.

Små dyr mister desuden hurtigt kropsvarmen, og derfor kører stofskiftet for fuld udblæsning. Stofskiftet kræver ilt, og i hviletilstand forbruger pygmæspidsmusen ilt 67 gange så hurtigt ilt som et menneske.

HURTIGSTE KØNSMODNING

Kilifisk
© Vrtílek et al.

Kilifisk drøner gennem puberteten

Blandt hvirveldyr modnes ingen lige så hurtigt som kilifiskene fra Mozambique. Nyudklækkede fisk på 5 mm vokser sig til 4-5 cm fuldvoksne og kønsmodne fisk på bare to uger.

Den lynhurtige udvikling er nødvendig for artens overlevelse, da de vandområder, som fiskene lever i, kan tørre helt ud og forsvinde i store dele af året.

I tørkeperioder overlever arten ved, at æggene ligger i dvale i de udtørrede vandhuller. Æggene klækker, når regnsæsonen genopfylder vandhullet, hvorefter fiskene modnes lynhurtigt og skynder sig at lægge nye æg, så den næste generation er sikret, inden tørken vender tilbage.

HURTIGSTE FARVESKIFT

  • Guld: Sepiablæksprutte, 300 millisekunder
  • Sølv: Kamæleonteglfisk, 500 millisekunder
  • Bronze: Kamæleon, 10-20 sekunder
Sepiablæksprutte
© Shutterstock

Blæksprutter skifter kulør på splitsekunder

Sepiablæksprutter kan skifte farve på blot 300 millisekunder. Huden er spækket med specialiserede pigmentceller kaldet kromatoforer, som er direkte forbundet til det centrale nervesystem.

Kromatoforerne består af elastiske sække fyldt med farvepigmenter og er omringet af nerve- og muskelceller. Når musklerne trækker sig sammen, ændrer kromatoforerne og farvesækkene form, så blækspruttens farver bliver lysere eller mørkere.

Farveskiftet efterligner omgivelserne og skjuler blæksprutten for rovdyr, men kan også bruges til at signalere til potentielle mager, at blæksprutten er klar til parring.