Dyrenes ekstreme sanser overtager hjernen

Mange dyrs hjerner er styret af, hvilke sanser de bruger mest. Rotter er stort set ikke andet end omvandrende næser, mens andre er helt styret af deres syn eller hørelse.

Mange dyrs hjerner er styret af, hvilke sanser de bruger mest. Rotter er stort set ikke andet end omvandrende næser, mens andre er helt styret af deres syn eller hørelse.

Shutterstock

Menneskets sanser er ikke noget at prale af. Vi er ikke særlig gode til hverken at se, høre, lugte, smage eller føle. Det lyder ikke særlig effektivt eller for den sags skyld specielt egnet til at lade sin ejermand overleve.

Men alsidigheden er måske i virkeligheden en af grundene til, at mennesket har klaret sig så godt. Vi kan lidt af det hele, og vi kan frem for alt tilpasse os, så vi kan klare os i de fleste miljøer – også hvis der sker pludselige ændringer.

Der findes mange andre dyr, hvis sanser er langt bedre og mere følsomme end menneskers, men dyrene er til gengæld ofte så superspecialiserede, at de ikke kan ret meget andet.

Lugtesans

Store dele af deres hjerner er overladt til behandlingen af en helt bestemt type information.

Det gør dem meget effektive til at håndtere specifikke situationer, men til gengæld får de problemer og svært ved at klare sig, hvis deres leveforhold ændrer sig.

Dyrenes sanser er ikke alene ofte mere fintmærkende end menneskers; de reagerer også på et større spektrum af påvirkninger.

Menneskers øjne kan for eksempel kun opfange såkaldt synligt lys, mens en lang række insekter også kan se ultraviolet lys.

Syn

Mange dyr kan høre både mere højfrekvente og mere lavfrekvente lyde end mennesker, og nogle af dem har endda ikke kun en sjette sans, men både en syvende, ottende og niende sans.

Hørelse

Af og til har forskere diskuteret muligheden for at forbedre de menneskelige sansers spændvidde, for eksempel ved genetisk manipulation.

Man har forsøgt sig med teknikkens hjælp, men det kræver hver gang, at man omdanner signaler, der ligger uden for de menneskelige sanseorganers rækkevidde, til noget, der rent faktisk kan opfattes af mennesker, og dermed mister man formentlig en del af den potentielle information.

Følesans