Utallige undersøgelser har de seneste årtier vist, hvordan selv et lille indtag af alkohol kan efterlade uhyggelige spor i både vores hjerne og krop.
Alligevel er promillerne stadig en dybt forankret del af den menneskelige kultur og har været det i tusinder af år.
Men hvorfor er vi så vilde med den gærede væske?
Nu har et hold forskere måske fundet svaret - hos en gruppe af gyldne edderkoppeaber i toppen af Panamas tropiske regnskove.
Urin afslører aberne
Ved at overvåge abernes indtag af mad over en længere periode opdagede forskerne nemlig, at aberne dagligt mæsker sig i gærede palmefrugter med et lille indhold af ethanol.
Samtidig opsporede forskerne særlige nedbrydningsstoffer fra alkoholen i abernes urin. Og det afslører, at alkoholen fra den fermenterede frugt bliver optaget og brugt i abernes kroppe - og altså ikke bare suser igennem systemet.
Sådan påvirker alkohol din egen hjerne
Selv et enkelt glas eller to påvirker hjernen og dermed kroppen. I løbet af få minutter efter første skål vil alkoholen gradvist begynde at sløve hjernen på samme måde som bedøvelsesmidler.
Forskere finder endegyldigt bevis
Historier om fx chimpanser, der nyder overmoden frugt med højt indhold af alkohol, har tidligere floreret i forskerkredse.
Men den nye undersøgelse er, ifølge forskerne, den første, der én gang for alle beviser, at aberne jævnligt indtager den berusende kemiske forbindelse - helt uden menneskelig indblanding.
Forskerne mener, at aberne fylder sig med den fermenterede palmefrugt, fordi de indeholder flere kalorier end den ufermenterede. Og flere kalorier er åbenlyst lig med mere energi.
Opdagelse puster liv i gammel teori
Derfor puster opdagelsen i Panamas tropiske skove også liv i en gammel hypotese kendt som 'drunken monkey-hyposen'.
Teorien blev første gang præsenteret af biologen Robert Dudley i år 2000.
Og den handler om, at abers tiltrækning af både lugten og smagen af ethanol er en evolutionær fordel, der gør det nemmere at skaffe moden, energirig frugt, inden andre dyr kommer og snupper det.
Den samme tiltrækning er, ifølge hypotesen, blevet nedarvet til vores egen arts DNA, hvor den stadig stortrives den dag i dag. Dog uden de kaloriemæssige og evolutionære fordele fra den overmodne frugt.