5 myter om edderkopper

Sensommeren er højsæson for parringsmodne edderkopper, der myldrer frem fra deres skjulesteder. Vi klæder dig på til invasionen med 5 myter om det misforståede dyr.

shutterstock

Myte 1: "Edderkopper kan overleve i din støvsugerpose"

Støvsugeren virker som en hurtig løsning på kriblende gæster i loftshjørnerne, men edderkoppen kan i princippet godt overleve den turbulente rutsjetur ned i støvsugerposen og kravle op igen.

Først skal leddyret modstå det kunstige, lave tryk, støvsugeren skaber for at suge skidt op gennem slangen. Og det kan den godt.

NASA har flere gange sendt edderkopper på succesrige ekspeditioner i det lave tryk uden for Jordens atmosfære. Bl.a. i 2011, hvor to såkaldte giganthjulspindere trivedes så godt på en 45-dages rumekspedition, at de begyndte at spinde net, der mindede om dem på landjorden.

Den ene af de to giganthjulspindere, der var beboere på den internationale rumstation, ISS, i 45 dage.

© NASA

Næste problem kan blive tabte og ødelagte lemmer efter den hårde medfart i slangen. Men det er der også råd for. Takket være en særlig helingsproces kaldet autotomi er leddyret i stand til først at tabe ødelagte ben for senere at gro nye ud.

Edderkoppen smider et ben ved at lukke for blodtilførslen med særlige muskler. Når benet er dødt og faldet af, skal edderkoppen blot vente til næste hamskifte. Modsat mennesker bærer edderkoppen nemlig sit skelet uden på kroppen, hvilket betyder, at den er nødt til at skaffe sig af med hele det ydre skelet og danne sig et nyt, når den vokser.

Overlever edderkoppen turen ned i posen, kan den nedsætte sit stofskifte og klare sig uden mad i op til 200 dage.

Myten om støvsugerposen er: DELVIST SAND

Myte 2: "Alle edderkopper spinder net"

Edderkoppen er kendt for sit net, men enkelte arter bruger helt andre metoder til at indfange deres bytte.

Ikke alle edderkopper konstruerer komplicerede spindelvæv for at fange deres bytte. Et eksempel er den såkaldte springeredderkop, som lever i mere end seks kilometers højde mellem Himalayas bjergtinder.

Springeredderkoppen kaster sig efter sit bytte.

© Shutterstock

Når insekter fanges i vinden og svæver op langs bjerget, står springeredderkoppen klar til at kaste sig ud fra bjergsiden for at fange dem i luften – kun sikret af en enkelt silketråd.

Det vovede spring kan være helt op til 50 gange edderkoppens egen kropslængde. Et andet eksempel er den såkaldte ulveedderkop, som i stedet for at spinde fangstnet aktivt jagter og indfanger sit bytte hen over skovbunden.

Én edderkop kan spinde syv forskellige tråde

Takket være forskellige kirtler er en enkelt edderkop i stand til at danne helt op til syv forskellige silketråde med hver sit formål.

Cylinder-kirtlen:

Danner en hårdfør silke, der bruges som en beskyttende sæk omkring æggene.

Flagelliform-kirtlen:

Danner de inderste og mest elastiske silketråde, som fanger byttet.

Aggregat-kirtlen:

Danner en ekstremt klistret silke, der holder byttet fast i nettet.

Lille ampul-kirtlen:

Danner en stabil silke, der udgør de bærende tråde i nettet.

Store ampul-kirtlen:

Danner en sik­ker­heds­li­ne, ed­der­kop­pen bru­ger til at fire sig op og ned.

Pyriform-kirtlen:

Danner den silke, der holder spindelvævet fast mellem fx grene.

Aciniform-kirtlen:

Danner den silke, der bruges til at pakke byttedyr ind som madpakker.

Myten om net er: FALSK

Myte 3: "Edderkopper er aggresive"

Afrevne kønsorganer, lange giftkroge og dødbringende elskovsbid – edderkoppernes bizarre parringsakter og kannibalske tendenser har været med til at give det ottebenede leddyr et ry som et ukærligt og aggressivt væsen.

Men nyere undersøgelser viser også eksempler på det stik modsatte.

For eksempel har amerikanske forskere fra Cornell University i New York nærstuderet to typer af såkaldte piskeedderkopper, der er kendetegnet ved kun at gå på seks af deres otte ben.

Særlige edderkoppearter kan leve i store familier, der hjælper hinanden med at fange føde.

© Virginia Settepani/Spiderlab Aarhus Uni

De sidste to ben er i stedet blevet udviklet til en slags følehorn, som spindlerne også kan bruge til at stryge hinanden med og udvise kærlighed.

Andre forskere har fundet eksempler på, at en særlig edderkoppeart inden for familien af rørkartespindere kan leve i komplekse familieforhold med op til 100 medlemmer i én rede. Her hjælper de hinanden med at fange føde og opfostre unger.

Myten om aggression er: DELVIST FALSK

Myte 4: "Du spiser otte edderkopper om året"

Sovelyde og bevægelser vil oftest skræmme edderkopper væk.

© Shutterstock

“Mens du ligger trygt og ubekymret i drømmeland kravler edderkopper og an­dre kryb ind i din mundhule“.

Eller gør de?

En af de sejlivede myter om ed­derkop­per er, at du sluger mindst otte om året. Hvor myten præcis stammer fra, vides ikke.

Men ud fra et videnskabeligt perspektiv giver den ikke mening. Edderkopper opholder sig normalt i deres spind eller i uforstyrrede områder, hvor de kan jage deres bytte i fred.

Samtidig er størrelsesforskellen mellem mennesker og edderkopper så markant, at vi for dem blot indgår i landskabet og altså ikke er noget, de opsøger aktivt.

Skulle en edderkop ved et tilfælde forvilde sig ind på et sovende menneske, er der stadig lang vej til at blive slugt.

Sovelyde, snorken og bevægelser vil højst sandsynligt skræmme det ottebenede dyr væk, og kriblen i ansigtet er nok til at vække de fleste. Alt det taget i betragtning er risikoen for at sluge en edderkop forsvindende lille.

Myten er: FALSK

Myte 5: “Deres spind er stærkt som stål”

Både stål og kevlar er stærkere end edderkoppespind. Men kombinationen af elasticitet og styrke gør spindet svært at efterligne.

Fra silkekirtler i edderkoppens bagende dannes de fibertråde, der udgør det stærke spind.

© Stephen Dalton/NaturePL

På trods af sit spinkle ydre har edderkoppespind en enorm styrke – men ikke større end materialer som stål og kevlar. Hvor edderkoppespindet har en trækstyrke på 1 gigapascal, har stål og kevlar en trækstyrke på henholdsvis 1,6 og 3,6 gigapascal.

Til gengæld er edderkoppespind langt mere elastisk, og det er en af årsagerne til, at fors­kere verden over lige nu knokler for at efterligne de stærke fibertråde i laboratoriet.

Lykkes det, håber de at kunne erstatte alt fra kofangere til skudsikre veste med den kunstige edderkoppesilke, da netop kombinationen af elasticitet og styrke gør den oplagt til at absorbere energi og bremse objekter.

Forskerne håber også, at den kunstige silke i fremtiden kan bruges som et mere miljøvenligt og nedbrydeligt alternativ til oliebaseret plastik.

Elastisk og stærk

Proteinerne i silkefibrene ligger både som små spiraler og plader. Og det er én del af hemmeligheden bag silkens elasticitet og styrke: Spiralerne sørger for, at silkefibrene kan give sig i udtrukket tilstand, mens pladerne holder styrken i både afslappet og udtrukket tilstand.

Myten om superstærkt spind er: DELVIST SAND

Læs også:

Edderkopper

Top 5: Verdens største edderkopper

2 minutter
Edderkoppespind
Edderkopper

Hvor begynder en edderkop sit spind?

1 minut
Edderkop
Edderkopper

Hvor gamle kan edderkopper blive?

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!