5 myter om edderkopper

Næste problem kan blive tabte og ødelagte lemmer efter den hårde medfart i slangen. Men det er der også råd for. Takket være en særlig helingsproces kaldet autotomi er leddyret i stand til først at tabe ødelagte ben for senere at gro nye ud.

Edderkoppen smider et ben ved at lukke for blodtilførslen med særlige muskler. Når benet er dødt og faldet af, skal edderkoppen blot vente til næste hamskifte. Modsat mennesker bærer edderkoppen nemlig sit skelet uden på kroppen, hvilket betyder, at den er nødt til at skaffe sig af med hele det ydre skelet og danne sig et nyt, når den vokser.

Overlever edderkoppen turen ned i posen, kan den nedsætte sit stofskifte og klare sig uden mad i op til 200 dage.

Læs også alt om edderkopper i Danmark her

Når insekter fanges i vinden og svæver op langs bjerget, står springeredderkoppen klar til at kaste sig ud fra bjergsiden for at fange dem i luften – kun sikret af en enkelt silketråd.

Det vovede spring kan være helt op til 50 gange edderkoppens egen kropslængde. Et andet eksempel er den såkaldte ulveedderkop, som i stedet for at spinde fangstnet aktivt jagter og indfanger sit bytte hen over skovbunden.

De sidste to ben er i stedet blevet udviklet til en slags følehorn, som spindlerne også kan bruge til at stryge hinanden med og udvise kærlighed.

Andre forskere har fundet eksempler på, at en særlig edderkoppeart inden for familien af rørkartespindere kan leve i komplekse familieforhold med op til 100 medlemmer i én rede. Her hjælper de hinanden med at fange føde og opfostre unger.

“Mens du ligger trygt og ubekymret i drømmeland kravler edderkopper og an­dre kryb ind i din mundhule“.

Eller gør de?

En af de sejlivede myter om ed­derkop­per er, at du sluger mindst otte om året. Hvor myten præcis stammer fra, vides ikke.

Men ud fra et videnskabeligt perspektiv giver den ikke mening. Edderkopper opholder sig normalt i deres spind eller i uforstyrrede områder, hvor de kan jage deres bytte i fred.

Samtidig er størrelsesforskellen mellem mennesker og edderkopper så markant, at vi for dem blot indgår i landskabet og altså ikke er noget, de opsøger aktivt.

Skulle en edderkop ved et tilfælde forvilde sig ind på et sovende menneske, er der stadig lang vej til at blive slugt.

Sovelyde, snorken og bevægelser vil højst sandsynligt skræmme det ottebenede dyr væk, og kriblen i ansigtet er nok til at vække de fleste. Alt det taget i betragtning er risikoen for at sluge en edderkop forsvindende lille.

På trods af sit spinkle ydre har edderkoppespind en enorm styrke – men ikke større end materialer som stål og kevlar. Hvor edderkoppespindet har en trækstyrke på 1 gigapascal, har stål og kevlar en trækstyrke på henholdsvis 1,6 og 3,6 gigapascal.

Til gengæld er edderkoppespind langt mere elastisk, og det er en af årsagerne til, at fors­kere verden over lige nu knokler for at efterligne de stærke fibertråde i laboratoriet.

Lykkes det, håber de at kunne erstatte alt fra kofangere til skudsikre veste med den kunstige edderkoppesilke, da netop kombinationen af elasticitet og styrke gør den oplagt til at absorbere energi og bremse objekter.

Forskerne håber også, at den kunstige silke i fremtiden kan bruges som et mere miljøvenligt og nedbrydeligt alternativ til oliebaseret plastik.

Vil du vide mere om verdens, måske mest ikoniske edderkop? Læs her om den sorte enke.