Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Edderkoppen er skabt til mord

Ingen andre dyrearter har udviklet så mange lumske metoder til at dræbe bytte med som edderkopperne. Kryb med ind i en makaber verden af klistrede lassoer, usynlige faldlemme og spiddende gifttænder.

Alex Hyde/NaturePL

Massemorderen

Effektiv dræbermaskine har huseret i millioner af år

De første edderkoppearter opstod for mere end 300 millioner år siden, og i dag lever der over 48.000 arter på Jorden. Kun Antarktis er i dag helt fri for edderkopper.

Og vi skal være glade for havens ottebenede seriemordere, da de kraftigt reducerer antallet af myg og fluer omkring vores boliger.

Læs også alt om edderkopper i Danmark her

I 2017 udgav to europæiske forskere en undersøgelse af, hvor meget verdens samlede bestand af edderkopper sætter til livs hvert år. Resultatet var svimlende højt – et sted mellem 400 og 800 millioner tons insekter.

Edderkoppen er en effektiv dræbermaskine

Med følsomme sanser, klistret spind og lammende gift er edderkoppen skabt til hurtigt og effektivt at indfange og aflive smådyr.

Shutterstock

Revnet skelet skærper sanserne

Lange sansehår på benene og mikroskopiske parallelle sprækker i edderkoppens exoskelet, kaldet sensilier, opfanger selv de mindste berøringer, vibrationer og luftstrømninger.

Dalhousie University

Giftkroge bedøver og dræber offeret

Byttet bliver bedøvet eller dræbt med gift, som sprøjtes ind i offeret gennem de to kanyleformede giftkroge. Da edderkopper kun kan indtage flydende føde, pumper edderkoppen fordøjelsesenzymer ind i byttet.

Claude Nuridsany & Marie Perennou/Science Photo Library

Otte øjne giver supersyn

De fleste edderkoppearter har otte øjne og derfor et både bredt og skarpt syn. Særligt springedderkopperne har veludviklede øjne og kan vurdere afstanden til et muligt bytte på ned til en millimeter.

Kim Taylor/NaturePL

Spindevorter producerer syv typer silke

Næsten alle edderkopper har tre sæt spindevorter, og mange arter kan danne syv forskellige typer af silke. Trådene bliver brugt i edderkoppens net og til at spinde byttet fast med, når det er landet i nettet.

Dennis Kunkel/Science Photo Library

Kemisk tiltrækning øger klatreevnerne

Takket være puder af hår på fødderne kan edderkopper klatre på alle overflader. Hårene er spaltet i så tynde tråde, at såkaldte van der Waals-bindinger opstår mellem molekyler i edderkoppens ben og i underlaget.

Jonas O. Wolff & Stanislav N. Gorb

En stor del af edderkoppernes succes skal tilskrives evnen til at lave spindelvæv. Spindevorterne på bagkroppen producerer i alt syv typer silke og kan spinde en tråd til ethvert formål.

Mest åbenlyse er de imponerende fangnet, som kan have en diameter på op til 25 meter.

Trådene kan også bruges som madpapir, når byttedyr skal pakkes ind, spindes til ægsække, så næste generation er beskyttet, og til at udsende dufthormoner i retningen af potentielle mager.

Netkasteren

Rædselsedderkop regerer i mørket

Uopmærksomme insekter er dødsdømte, når en netkastende edderkop dingler over dem med sit firkantede fiskenet.

Præcision er altafgørende for edderkoppens jagtsucces, og den konstruerer derfor et sigtepunkt af små, hvide afføringsklatter. Når et insekt bevæger sig hen over sigtepunktet, strækker edderkoppen sit net ud, så det bliver to-tre gange større. Derefter stormer den ned mod insektet og omfavner det.

De fleste arter af netkastende edderkopper er 1,5-2,5 cm lange og lever i skove omkring ækvator.

© Emanuele Biggi/NaturePL

Netkasteren jager om natten og mæsker sig i alt fra myrer og biller til fårekyllinger og andre edderkopper. Takket være et par kæmpestore øjne er dens nattesyn ca. 12 gange bedre end menneskets.

Fiskeren

Jagtedderkop bruger giftkroge som fiskestang

Edderkoppernes menukort indeholder ikke kun insekter og andet kryb. Nogle arter tager på deciderede fisketure – bl.a. moseedderkopper, som kravler op på en sten i vandkanten og lægger sig på lur.

Hvis en lille fisk svømmer tæt forbi, hugger moseedderkoppen sine giftkroge i det uanende bytte og hiver det sprællende op af vandet.

Fiskeri er udbredt blandt jagtedderkopper, der kan fange op til 6 cm lange fisk.

© Stephen Dalton/NaturePL

Forskere har længe vidst, at nogle edderkopper kan fiske, men ny forskning viser, at fænomenet er udbredt over hele verden.

336 arter af rovedderkopper og fem andre familier af vandelskende spindlere tager jævnligt på fisketur for at skaffe føde. Fiskene er typisk mindre end edderkopperne selv og 2-6 cm lange.

Lurejægeren

Døden venter under lemmen

Faldlemsedderkoppen er blandt naturens mest avancerede lurejægere. Den graver en ca. 15 cm dyb hule, som den forer med silke og dækker med en lille, tætvævet klap.

Herefter spinder faldlemsedderkoppen en række snubletråde rundt om hulen og lægger sig på lur lige under klappen.

Klappen over faldlemsedderkoppens hule er ofte dækket med sand eller mos, så den går i et med landskabet.

© James H. Robinson/Ritzau Scanpix

Når et byttedyr berører snubletrådene, farer faldlems­edderkoppen lynhurtigt op af hulen, løfter forkroppen og hugger sine store, sylespidse giftkroge ned i den forbipasserende.

Giftkrogene kan gennembryde selv det hårdeste insektskjold, og når byttet er lammet, slæbes det med ned i hulen.

Chokgaranti: Se faldlemsedderkoppen fare ud af sin hule

Faldlemsedderkoppen investerer mange kræfter i at bygge sin hule og bliver derfor i området hele sit liv. Den beskyttede tilværelse gør faldlemsedderkopperne til den klart længstlevende edderkoppeart.

Verdens ældste edderkop var en 43 år gammel faldlemsedderkop, som forskerne fulgte fra 1974, til den blev dræbt af en hveps i 2018.

Kæberasleren

Forlængede kæber spidder artsfæller

Pelikanedderkoppen bruger ikke tid på at lægge spindelvævsfælder. Den opsøger i stedet aktivt andre edderkopper og gennemborer dem med sine forlængede kæber.

Når et bytte er inden for rækkevidde af pelikanedderkoppen, hugger den sine forlængede kæber frem og spidder offeret med giftkrogene i enderne.

Pelikanedderkoppen har fået sit navn netop pga. de forlængede kæber. Når edderkoppen ikke jager, hviler kæberne langs halsen med giftkrogene pegende ned mod jorden, så edderkoppen i profil minder om en pelikan.

Pelikanedderkoppen har en slående lighed med en stor vandfugl, når den hviler sine lange kæber langs halsen.

© Hannah Wood/Smithsonian

Om natten gennemsøger de ottebenede dræbere skoven for spindelvævsspor fra andre edderkopper. De lugter og føler sig frem til sikringstråde fra spindelvæv. Lige så snart de har fået færten af en tråd, lægger de sig på lur.

Nogle venter i timevis på det helt rigtige tidspunkt til at slå til, mens andre slår let til tråden, så trådens ejermand tror, der er bid, og kommer farende. Herefter løfter pelikanedderkoppen kæberne ca. 90 grader og hugger dem direkte ind i byttet.

Med sine forlængede kæber spidder pelikanedderkoppen andre edderkoppearter.

© Nikolaj Scharff

Hidtil er 90 arter af pelikanedderkopper opdaget i Sydafrika, Australien og Madagaskar.

Den ældste pelikanedderkop er fundet i en 165 millioner år gammel ravklump og ligner til forveksling dens nulevende slægtninge, hvilket er tegn på, at jagtstrategien ikke har krævet mange justeringer.

Tovtrækkeren

Spindelvæv fungerer som slangebøsse

Den nordamerikanske edderkop Hyptiotes cavatus bruger sig selv og sit spind som en slangebøsse. Edderkoppen spænder sit trekantede spind ud og holder det stramt. Når et byttedyr rammer trådene, skyder både edderkop og spind lynhurtigt fremad.

Kun hyönteinen osuu verkkoon, hämähäkki päästää irti ankkurilangasta ja kiristyneeseen verkkoon kasautunut energia vapautuu.

© S.I. Han

Hyptiotes kan holde spindelvævet udspændt i timevis, mens den venter på et bytte. Ved affyring kan væv og edderkop accelerere med mere end 770 m/s2, hvilket er omkring 70 gange så hurtigt som en Tesla Model S og ca. 80 gange hurtigere end Jordens tyngdeacceleration.

I det øjeblik er slangebøsseedderkoppen verdens hurtigste edderkop, og farten øger sandsynligheden for, at byttet klistrer sig fast.

Flyvende spindelvæv overrumpler byttet

Hemmeligheden bag de svimlende hastigheder ligger i vævet, som er ekstremt elastisk og derfor kan ophobe store mængder spændingsenergi. For at strække sit spindelvæv ud bakker Hyptiotes langs en ankertråd, der er forbundet til en gren, mens den trækker vævet med sig.

Brugen af akkumuleret spændingsenergi til at producere en lynhurtig bevægelse, som overgår normale fysiologiske begrænsninger, er ikke uhørt blandt dyr. Lopper bruger spændingsenergi til deres vanvittige spring, og søknælere anvender den til hurtige og slagkraftige slag, der smadrer skjold og skaller.

Men hvor de øvrige dyr oplader spændingsenergi inde i kroppen ved hjælp af muskelsammentrækninger, er slangebøsseedderkoppen den eneste, der ligesom mennesker akkumulerer energi i eksterne instrumenter til at forøge kraften.

Mesterspringeren

Eksplosiv bagholdsangriber hopper 25 kropslængder

Springedderkopper har stort set afskaffet alle former for spind og tråde – bortset fra en livline, som de altid sikrer sig med. I stedet har de udviklet et af dyreverdenens mest eksplosive og overraskende bagholdsangreb.

Med en længde på ca. 10 mm er springedderkopperne små, adrætte dyr, der jager på bl.a. mure og træstammer. Når edderkoppens store øjne har spottet et bytte, stopper den op.

Som en kat sniger den sig langsomt nærmere, inden den sætter af i et enkelt lynhurtigt spring og lander oven på det intetanende offer.

Bagbenene strækkes med stor kraft og skyder springedderkoppen afsted med op til 80 km/t.

© Stephen Dalton/NaturePL

Nogle arter af springedderkopper kan hoppe op til 25 kropslængder og har så meget kontrol over springet, at de kan udføre det, mens de sidder på en lodret flade.

Cowboyen

Lassosvingende edderkop oser af sex

Bolaedderkoppen bruger hele dagen camoufleret som en fugleklat på et blad, men når mørket falder på, viser den sine evner som cowboy.

På undersiden af bladet spinder edderkoppen først en sikringstråd og hiver herefter en kraftig tråd ud af spindevorterne med sine bagben. For enden af tråden sidder en klæbrig kugle, der fungerer som en lille lasso.

Bolaedderkoppen er opkaldt efter det argentinske kastevåben bolaen, der består af reb med stenfyldte skindposer i enderne.

© P. Murray/Animals Animals-Earth Scenes

Bolaedderkoppen hænger med lassoen i det ene ben og kan kaste den med forbløffende hastighed og præcision. For at lokke bytte til efterligner edderkoppen hunmøllets feromoner.

Den luftbårne sexlugt er uimodståelig for hanmøl, og når de sværmer tæt nok på, svinger bolaedderkoppen sin klistrede lasso og haler fangsten ind.

Se bolaedderkoppen hale stribevis af møl i døden

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul