Hvad er en fugleedderkop?
Få dyr får hårene til at rejse sig på os som fugleedderkoppen. Og det ottebenede rovdyr er da også nærmest designet til at give mareridt.
Fugleedderkoppens krop er dækket af små, fine hår, der brænder som en brændenælde og kan give et sviende, kløende udslæt, hvis man rører dem.
Den fine pels fungerer som afskrækkelse for andre rovdyr. Finder nældehårene vej ind gennem rovdyrets næse og mund og videre ned i luftvejene, kan lungerne blive så irriterede, at dyret får svært ved at trække vejret.
Fugleedderkopper har i alt otte øjne, der sidder oven på hovedet. Forrest på hovedet er de kraftige giftkroge placeret, som modsat alle andre edderkoppers vender lodret og ikke vandret.
Det betyder, at fugleedderkoppen dolker sit bytte frem for at bide det med giftkrogene.
Hvis den bliver provokeret, skyder den brasilianske kæmpeedderkop hår med modhager mod angriberens øjne.
Fakta om fugleedderkoppen
- Videnskabeligt navn: Theraphosidae.
- Antal arter: 1000.
- Diæt: Kødæder.
- Levesteder: Subtropiske og tropiske egne over hele verden.
- Levetid: Op til 25 år.
- Størrelse: Kroppen kan være 1-13 cm lang. Benspænd kan være op til 30 cm.
- Vægt: Op til 170 gram.
Ud af klodens samlede bestand på 40.000 edderkoppearter udgør fugleedderkopper lige over 1000 forskellige arter.
Mens andre edderkopper typisk lever blot et par år, kan fugleedderkopper blive op til 25 år gamle.
Fugleedderkopper varierer meget i størrelse. Nogle arter kan fylde en hel middagstallerken, andre er ikke større end en lille mønt.
Nogle fugleedderkopper vandrer langsomt rundt i skovbunden på jagt efter et bytte. Langt de fleste sidder dog på lur i en hule og venter på, at middagsmaden lægger vejen forbi.
Verdens største fugleedderkop er den såkaldte goliatfugleedderkop, der lever i Sydamerikas jungle.
Giganten måler op mod 30 centimeter i diameter og kan veje 170 gram – omtrent det samme som en stor hamster.
Goliat og andre af de største fugleedderkopper spiser typisk større byttedyr som gnavere, frøer, flagermus, firben og sågar mindre fugle – deraf navnet fugleedderkop.
Hovedparten af verdens bestand af fugleedderkopper lever dog af insekter.
Fugleedderkoppen fanger sit bytte ved at hugge og lamme dyret med sine giftkroge. Når byttet er paralyseret, brækker fugleedderkoppen fordøjelsesvæsker fra maven op på sit bytte, så det opløses.
Hvor lever fugleedderkopper?
Fugleedderkopperne spredte sig oprindeligt fra Amerika til Afrika og Asien for omkring 160 millioner år siden.
Det skete, da klodens daværende superkontinent Gondwana langsomt begyndt at blive opløst til de kontinenter, der udgør kloden i dag.
Det viser forskning, som har gået fugledderkoppernes arvemasse efter i sømmene.
I dag findes fugleedderkopper på alle kontinenter undtagen Antarktis. De største arter finder man dog især i subtropiske og tropiske egne i Mellem- og Sydamerika, Afrika og Sydøstasien.
Fugleedderkopper er en delikatesse flere steder i Asien, hvor de spises friturestegte og hele. Her bliver fugleedderkopperne solgt på et madmarked i Thailand.
Selvom fugleedderkoppen er verdens største edderkoppeart, gør den sjældent meget væsen af sig.
De fleste fugleedderkopper tilbringer nemlig det meste af livet i små huller under jorden i regnskove, sumpområder og ørkener.
Fugleedderkopper i Danmark
Med lidt held kan man faktisk også støde på en fugleedderkop i Norden. Den såkaldte nordlige fugleedderkop, Atypus affinis, er ikke farlig for mennesker og lever i Storbritannien, Holland, Danmark og det sydlige Sverige.
Den lille fugleedderkop måler sølle 2,5 cm med ben og findes udelukkende på sandet jord ved skråninger, der er eksponeret for meget sol.
Den nordlige fugleedderkop kan blive helt op til ti år gammel.
Den nordlige fugleedderkop var forsvundet fra Danmark i mere end 70 år, indtil den blev genopdaget i 1994.
Siden er fugleedderkoppen blevet set flere steder i landet, men i dag er den sjældne fugleedderkop i tilbagegang.
Vil du vide mere om edderkopper? Så læs vores artikel om edderkopper i Danmark.
Er fugleedderkopper giftige?
Gift kan være helbredende
Frygten for edderkopper hedder araknofobi og er blandt de mest udbredte fobier i verden. Det anslås, at et sted mellem 3 og 15 procent af Jordens befolkning lider af araknofobi.
Mens det bestemt giver mening at frygte de giftigste edderkopper, der kan tage livet af voksne mennesker, bør fugleedderkoppen egentlig ikke give søvnløse nætter.
På trods af dens grumme udseende er fugleedderkoppen nemlig forholdsvis harmløs.
Fugleedderkopper er ikke giftige for mennesker. Giften hos den afrikanske fugleedderkoppeart Pelinobius muticus kan dog forårsage kraftige hallucinationer.
Selvom giften er stærk nok til at lamme de fleste af fugleedderkoppens byttedyr, er den sjældent farlig for mennesker.
For de fleste store fugleedderkoppers vedkommende føles det som et hvepsestik, når det lodne rovdyr sætter giftkrogene i én.
Faktisk kan fugleedderkoppens gift ligefrem være helbredende for os.
Det lykkedes forskerne at skille proteinet ud og “syntetisere” det.
Det betyder, at det smertestillende protein nu kan skabes kunstigt i laboratoriet – og måske på længere sigt finde vej ud på apotekshylder verden over som smertestillende medicin.
Parring med livet som indsats
I fugleedderkoppernes verden er det hunnen, der styrer showet – også i “soveværelset”.
Når hannen skal parre sig, forlader han sin trygge hule og søger efter en hun. Hvis han finder sin udkårne, banker han på hulens væg med nogle bankesignaler, der fortæller hunnen, at han ikke er et bytte.
Er hunnen interesseret i sin bejler, kommer hun ud af hulens åbning. Parringen varer kun få minutter, og undervejs holder hannen fast i hunnens giftkroge.
Ofte har den langt større hun lyst til en snack efter parring – og hun er ikke for fin til at kaste sig over sin nye partner.
Efter parringen har hannen udspillet sin rolle, og så kan hunnen jo lige så godt få gavn af den energi, han indeholder.