Er elefanter virkelig bange for mus?

Kan en lille mus forskrække en stor elefant, eller er det en skrøne?

Mouse feeding elephant

Rygtet om, at elefanter er bange for mus, går tilbage til den romerske forfatter Plinius den ældre. I hans bogværk “Naturhistorie”, hvori han samlede meget af den græske og romerske viden om naturen, er der et langt afsnit om elefanter.

Her skriver han bl.a., at elefanter ikke kan udstå mus og rotter og heller ikke vil røre ved foder, som disse dyr har været i berøring med. Det er dog svært at vide, hvad man skal lægge i dette udsagn, da flere påstande i bogen er utroværdige – som fx at der findes drager.

Rygtet om, at mus kan sætte en skræk i elefanter, har dog været ret sejlivet og er fx kommet til udtryk i tegnefilm i vores tid. Nogle siger, at de er bange for, at musene skal kravle op i deres snabel, når de sover. Men da elefanter kan stå op og sove, har dette ikke noget på sig.

Elefanten er desuden det største nulevende landdyr og behøver derfor ikke frygte noget. Da de tilmed er intelligente dyr, vil de ikke have grund til at føle angst, når de støder på en mus. Biologer fra zoologiske haver bekræfter da også, at elefanter på ingen måde er bange for mus.