En tiger i dagligstuen

Årsagen til kattens blodige adfærd skal findes i, at det højt elskede kæledyr i store træk har bevaret båndene til sin vilde fortid og sit oprindelige jagtinstinkt. Mens de fleste andre af menneskets husdyr for længst er blevet tæmmet – fx har hunden effektivt brudt med arven fra den glubske ulv – kan blot et lille pip fra en fugl eller den svage lyd af musetrin på ­sekunder vække kattens urinstinkter og forvandle dyret til en jæger.

Kattens store trang til at dræbe har som hovedregel intet at gøre med sult, for selv en velnæret kat kan nedlægge flere hundrede dyr årligt, selvom madskålen lige er blevet tømt. Fx viste en optælling i den amerikanske delstat Michigan, at en enkelt huskat i gennemsnit slog tre dyr ihjel om dagen i løbet af 18 måneder, selvom den hver eneste dag fik rigeligt med foder hos sin ejer.

Katten valgte os som ven

Genetiske analyser har vist, at alle racer af tamkatte stammer fra den afrikanske vildkat, der i dag lever i det nordlige ­Afrika. Efter alt at dømme begyndte ­venskabet mellem mennesket og katten for omkring 10.000 år siden, da fortidens jægere og samlere begyndte at dyrke ­jorden i Mellemøsten.

Lagrene af korn ­tiltrak mus, og efter dem fulgte katten.

Ifølge de fleste eksperter valgte katten selv at bo i nærheden af mennesket – modsat andre husdyr, som blev ind­fanget.

Bønderne var formentlig lykkelige for den lille og effektive musedræber, men kattens egenrådige natur forhindrede mennesket i at udvælge særlige egenskaber og fremavle pendanter til ­trofaste førerhunde, produktive malkekøer og stærke arbejdsheste.

Kød sikrer kattens overlevelse

Ud over kattens egenrådige væsen har ­dyret også fysiske egenskaber, som har gjort det umuligt for mennesket at lægge en dæmper på dyrets oprindelige jagt­instinkt. Kattens fordøjelsessystem kan nemlig ikke danne de enzymer, der ­nedbryder planter, og er skabt til at ­bearbejde udelukkende kød og knogler.

Dyret er også dybt afhængigt af amino­syren taurin, som katten ikke selv kan danne. Hos mennesket og de fleste dyr bliver taurin dannet i galden, og stoffet hjælper med at holde bl.a. hjerte, øjne, knogler og det centrale nervesystem ­sunde.

Hvis katten bliver forhindret i at jage og ikke får nok taurin i kattemaden, vil den mistrives og risikere bl.a. blindhed. På samme måde vil katten ikke kunne formere sig ordentligt uden bestemte ­proteiner og aminosyrer fra kød.

Hvis katteejerne ikke har tilført katten de livsnødvendige næringsstoffer via ­foderet, har dyret derfor fysisk været ­afhængigt af at supplere sine måltider med frisk kød fra jagtbytte. Af samme grund er det oprindelige jagtinstinkt, som katten deler med de store nulevende kattedyr, lige så intakt, som det var for 10.000 år siden.

Suppleret med kløer, der kan trækkes tilbage, smidighed, hurtighed og skarpe tænder er den kælne kat lige så sublim en jæger som slægtningene tigeren og løven. Selv giftigt bytte som for eksempel slanger og skorpioner har ikke en chance mod katten.

Selvom huskatten er en toptunet dræber, ligger skylden for dens status som en global trussel mod mindre dyr – bl.a. ­firben, fugle, egern og mus – hos mennesket. Vaccinationer, foder og beskyttelse mod større rovdyr gør, at bestanden af katte ikke holdes naturligt nede, og at ­antallet af tamkatte alene i USA nu ligger på 84 millioner.

Dertil kommer cirka 30 millioner huskatte, som enten er stukket af hjemmefra eller sluppet løs i det fri.

Ifølge den amerikanske undersøgelse fra Smithsonian udgør katten i dag den største menneskeskabte trussel mod ­pattedyr og fugle. Eksperter vurderer, at flere dyr dør mellem kattens tænder end af fx pesticider, trafik og skovfældning.

Stresser fugle til døde

Også uden for USA er kattens destruktive natur nu begyndt at tiltrække opmærksomhed. I Storbritannien har forskere opgjort, at antallet af katte er fordoblet i de britiske byer siden 1965, mens bestanden af småfugle som spurve og stære er faldet drastisk i samme periode. Nogle byer har en kattebestand på omkring 1000 dyr pr. km² – en koncentration af rovdyr, som er fuldstændigt uhørt nogen steder i naturen.

Ifølge et forskerhold fra britiske University of Sheffield kan alene kattens tilstedeværelse resultere i fugledød, selvom dyret ikke jager fuglene aktivt. Områder med katte bliver forvandlet til stressende miljøer, hvor de forskræmte fugle vil ­bruge deres energi på at flygte fra katte frem for at fodre deres afkom, vurderer forskerne.

I ekstreme tilfælde er fugle­bestande faldet med 95 procent, når katte befandt sig i området.

Konklusionen er dårligt nyt for New Zealand, hvor omkring halvdelen af ø-nationens 1,7 millioner hushold holder mindst én kat. Landets enestående dyreliv har været hærget af katte siden 1800-tallet, og flere særegne fuglearter som kokako, kaka og kiwi er tæt på at ­opgive kampen og blive føjet til listen over de ni indfødte fuglearter, som katten allerede menes at have udryddet.

Udviklingen har fået flere newzealændere til at vende katten ryggen, og kampagner som fx Cats to Go opfordrer katte-ejere til at sterilisere deres kæledyr og undgå at anskaffe sig nye.

Lignende bevægelser findes også i Tyskland, hvor bl.a. Komiteen mod Fuglemord i Bonn advokerer for oplysningskampagner rettet mod katteejere. Håbet er at mindske bestanden af de to millioner tyske gadekatte, der hver dag lusker rundt i haver og ­parker som små tigre i forklædning.